idé
Kants erkendelsesteori er idéer rene, dvs. ikke-empiriske begreber, som har deres rod i fornuftens stræben efter at opnå en erkendelse, der ikke er betinget af sansning. Ifølge Kant findes der kun tre sådanne idéer, nemlig idéerne om sjælen, om
Kants erkendelsesteori er idéer rene, dvs. ikke-empiriske begreber, som har deres rod i fornuftens stræben efter at opnå en erkendelse, der ikke er betinget af sansning. Ifølge Kant findes der kun tre sådanne idéer, nemlig idéerne om sjælen, om
Kants kritiske erkendelsesteori, Karl Marx' materialistiske historieopfattelse, Sigmund Freuds psykoanalyse og en rationel-humanistisk etik. Programmet fik sin form i tidsskrifter som Otto Gelsteds Sirius (1924-25), Hartvig Frischs Clarté (1926-27) og især Poul Henningsens Kritisk Revy (1926-28). For
Kants lære om den menneskelige erkendelse. Marburgerskolen, især Hermann Cohen, Paul Natorp og Ernst Cassirer, giver en idealistisk-metodologisk tolkning af Kants transcendentale erkendelsesteori. Heidelberg- eller Badenskolen, med Wilhelm Windelband og Heinrich Rickert som de centrale skikkelser, kaldes undertiden for
Kant den rationalistiske erkendelsesteori, at virkeligheden ikke erkendes direkte gennem sanserne, men indirekte, ved at individet drager slutninger af sanseindtrykkene ud fra sine almene begreber og viden. Vort billede af virkeligheden er således en konstruktion, der varierer fra menneske til
Kants og nykantianernes erkendelsesteori. I disputatsen blev denne teori sammenfattet i udtrykket "erkendelse er skabelse". Når vi erkender noget, er det, vi erkender, et produkt af vor erkendeformåen. I forsøget på at gøre op med denne teori, som ifølge Løgstrup
Nelson, 1882-1927, tysk filosof, fra 1919 professor i Göttingen. Inspireret af J.F. Fries søgte han at videreudvikle Kants filosofi. Leonard Nelson anså forsøget på at bevise erkendelsens gyldighed for uigennemførligt og omformede derfor Kants transcendentalfilosofi til en psykologisk funderet erkendelsesteori (psykologisme).
erkendelsesteori, der fik Hermann von Helmholtz til at forkaste Immanuel Kants opfattelse af den euklidiske geometri som en transcendental betingelse for rumlig erkendelse og i stedet hævde, at geometriens aksiomer bygger på erfaringselementer. Dette medvirkede til at bane vejen for
erkendelsesteorien efterhånden indtog metafysikkens plads. I 1700-tallet kom David Hume, Immanuel Kant og flere andre filosoffer til den negative konklusion, at muligheden for at opnå metafysisk erkendelse er begrænset. Kant indrømmede dog, at mennesket ikke kan leve uden visse
erkendelsesteori. Manuskriptet blev først udgivet i 1765, da Leibniz' kritik af Lockes empirisme fik betydning for udviklingen af Kants kritiske filosofi. G.W. Leibniz' metafysiske system, det sidste af 1600-tallets store rationalistiske systemer, er et storstilet udtryk for metafysikkens bestræbelse
Kants og J.G. Fichtes idealisme stiller Jacobi derfor en objektiv realisme, som han i David Hume über den Glauben, oder Idealismus und Realismus (1787) begrunder i en ganske speciel tolkning af Humes erkendelsesteori. Mest kendt er Jacobi for sin deltagelse