Karl 1.
Karl 1 (på rumænsk Carol I) efterfulgte Alexandru Cuza (1859-1866) som konge i Rumænien. Carol, der tilhørte Hohenzoller dynastiet fra Tyskland var uddannet officer og deltog i Preussens krig mod Danmark i 1864. Han var i familie med Kejser
Karl 1 (på rumænsk Carol I) efterfulgte Alexandru Cuza (1859-1866) som konge i Rumænien. Carol, der tilhørte Hohenzoller dynastiet fra Tyskland var uddannet officer og deltog i Preussens krig mod Danmark i 1864. Han var i familie med Kejser
Karl 1. var kejser af Østrig og konge af Ungarn (som Karl 4.) 1916-18. Han blev den sidste hersker i dobbeltmonarkiet. Som følge af mordet i Sarajevo i 1914 på farbroren Frans Ferdinand overtog Karl 1. den østrigske kejsertrone
Karl 1. var konge af Portugal fra 1889, søn af Ludvig 1. af Bayern. Karls regeringstid blev præget af intens republikansk aktivitet, særligt pga. et britisk ultimatum i 1890, der krævede portugisiske indrømmelser i kolonierne i Afrika. I 1906 gav
Karl 1., 6.3.1823-6.10.1891, konge af Württemberg fra 1864. Karl gennemgik kortvarig militæruddannelse og blev efter adskillige dannelsesrejser til udlandet i 1846 gift med sin kusine, storfyrstinde Olga (1822-92), datter af kejser Nikolaj 1. af Rusland. Karls og Olgas
Karl 1. Stuart var konge af England, Skotland og Irland fra 1625. Han var søn af Jakob 1. Stuart og Anne af Danmark. Faderens hof var præget af verdensfjern teoretiseren over kongers ubegrænsede magt og monarkers guddommelige rettigheder. Disse idéer
Karl 1. Robert, Karl Robert af Anjou, Carobert, ung. Károly Róbert, 1288-16.7.1342, konge af Ungarn fra 1308. Karl 1. gjorde i 1301 krav på den ungarske trone efter árpáddynastiets ophør, men en magtkamp forårsagede, at han først blev anerkendt
Karl 1. af Anjou, 1226-7.1.1285, greve af Provence fra 1246, konge af Neapel og Sicilien fra 1265; søn af den franske kong Ludvig 8. Karl indgik i 1260'erne en alliance med pave Clemens 4. om at bekæmpe hohenstauferne
Karl 1. af Spanien, Carlos, se Karl 5., tysk-romersk kejser.
Karl skulle overdrage sine rettigheder til Norge til kong Christian 1. i Danmark. I 1452 indledte Karl et felttog mod Skåne og Blekinge, og følgen blev en mangeårig krig mellem rigerne. Karl stræbte efter at befæste sin kongemagt, bl.a. ved
Karl Emanuel 1., Carlo Emanuele, 12.1.1562-26.7.1630, hertug af Savoyen fra 1580. Karl Emanuel, der blev kaldt Il Grande 'den Store', fortsatte sin fars, hertug Emmanuel-Philiberts, kamp for en transalpinsk stat bestående af Piemonte og Savoyen, uafhængig af Spanien