Kashan
Kashan er en by i det centrale Iran beliggende i Isfahanprovinsen 100 km sydøst for Qom. Tidligere var Kashan en vigtig oaseby på vejen mellem Teheran og Isfahan i det tørre område på vestkanten af den store saltørken Dasht-i
Kashan er en by i det centrale Iran beliggende i Isfahanprovinsen 100 km sydøst for Qom. Tidligere var Kashan en vigtig oaseby på vejen mellem Teheran og Isfahan i det tørre område på vestkanten af den store saltørken Dasht-i
Kashan og Kerman, hvor der efter omhyggeligt malede forlæg blev fremstillet tætknyttede tæpper af fin uld og silke, flere med indlagte guld- og sølvtråde. Mønstrene var ofte indviklede, svungne ranke- og blomsterornamenter, medaljoner, mennesker, dyr og planter; efter motiverne kaldes
Kashan i 1539/40 (islamisk datering 946) og sandsynligvis fremstillet i Täbriz. Det store tæppe, der måler ca. 11,5 m × 5,3 m og er knyttet med uld på grundvæv af silke, blev fundet i en moské i byen Ardabil
fri omsætning, således er fx Kashan kendt for sin fajanceindustri, Rasht for sin silkevævningsindustri og Shiraz for sine såkaldte kommercielle manuskripter. Se også islamisk kunst og persiske tæpper. Læs mere i Den Store Danske Iran islamisk kunst persiske tæpper qanater
Kashan, blev der fremstillet pragtfulde silke- og fløjlsstoffer samt store vævede og knyttede tæpper til paladserne og som gaver til moskéer og vestlige fyrster. Herfra stammer de såkaldte polenstæpper, bl.a. Kroningstæppet (ca. 1660, Rosenborg). Tæppeproduktionen i 1900-tallet har genoptaget
Kashan-området i Iran udførtes lustredekorerede fliser, i Iran i øvrigt dekoreredes de med plantemotiver og skriftbånd i turkis, blåt, grønt, gult, sort og hvidt; i Tyrkiet finder man de samme blomstermotiver som på fade og kander. Keramisk mosaik med
med guld- og sølvtråde, sandsynligvis på hofværkstederne i Kashan i 1500-t. Jagttæpperne i Österreichisches Museum für Angewandte Kunst i Wien, i Museo Poldi Pezzoli i Milano og på Stockholms slott hører til de ypperste frembringelser inden for orientalsk tæppekunst.
Kashan i 1200-t.). Højdepunkter nåedes såvel i Persien med de turkise og grønne glasurer (1200-1300-t.) som i Tyrkiet (Iznik, 1500-1600-t.) med rige blomsterdekorationer. I perioder hentedes inspiration i kinesisk Tang- eller Ming-keramik, men den
Kashan i det vestlige Iran. Under safavidedynastiet i 1500-1700-t. var byen centrum for silkevævning og produktion af tæpper i fremragende kvalitet, både vævede (kelimer) og knyttede i uld og silke, også med indlagte sølv- og guldtråde; motiverne omfatter
Kashan og Tabriz, Isfahan og Kerman fremstilledes meget store og overordentlig tætknyttede medaljon-, have-, vase- og jagttæpper, fx Ardebiltæppet (1539/40, Victoria and Albert Museum, London) og Wienerjagttæppet (1530'erne, Museum für Angewandte Kunst, Wien). Et usædvanligt velbevaret eksemplar af de