Den Kellerske Åndssvageanstalt
var et forsorgscenter for udviklingshæmmede i Brejning ved Vejle Fjord, oprettet i 1865 af Johan Keller. Institutionen er senere ombygget og har fået nye funktioner, se Kellers Park.
var et forsorgscenter for udviklingshæmmede i Brejning ved Vejle Fjord, oprettet i 1865 af Johan Keller. Institutionen er senere ombygget og har fået nye funktioner, se Kellers Park.
Kellerske Aandssvageanstalter (se Johan Keller). De lå begge i København, men 1898-1899 flyttede De Kellerske Aandssvageanstalter til Brejning ved Vejle. Frem til 1895 var De Kellerske Aandssvageanstalter en privat anstalt med egen bestyrelse, mens Gamle Bakkehus var ledet af
Kellerske Aandssvageanstalter, som hans far, Johan Keller, havde oprettet, da faderen døde i 1884. I 1892 blev han titulær professor, og fra 1900 til 1932 var han overlæge ved institutionen i Brejning. Christian Keller blev nyskaberen af det danske åndssvagevæsen
Kellerske Åndssvageanstalt. I 1865 oprettede han også Karens Minde for udviklingshæmmede piger og i 1880 Arbejdshjemmet for døvstumme piger. Johan Keller døde under sit arbejde med at realisere planerne for en landbrugskoloni for voksne udviklingshæmmede. Hans bror Emil Keller overtog
Kellerske Anstalt, et nu nedlagt forsorgscenter under Statens Åndssvageforsorg. Anstalten fik med sine arbejdspladser stor betydning for byens vækst. Bygningerne har siden 1997 huset Brejning Efterskole. Brejning Kirke er opført 1967 efter tegninger af arkitekt Mogens Koch. Kirkens hjemmeside; se
Bakkehus, Ebberødgård med flere til at udgøre De Sjællandske Åndssvageanstalter, fra 1929 Østifternes Åndssvageanstalter. I 1959 kom institutionerne under Statens Åndssvageforsorg. Gamle Bakkehus ophørte som skolehjem 1969/1970. Læs mere i Den Store Danske Børne- og ungdomsforsorg Åndssvageforsorgen Den Kellerske Åndssvageanstalt
Kellerske Aandssvageanstalt i Brejning ved Vejle 1929-1957. Wildenskov var inspireret af amerikanske og tyske eugenikere og var en indflydelsesrig fortaler for legalisering af eugenisk sterilisation af åndssvage og andre personer, der vurderedes at udgøre en risiko for befolkningskvaliteten. For
Kellerske Anstalt for åndssvage, stiftet 1865 af lægen Johan Keller. Institutionen var i høj grad selvforsynende, med landbrug, frugtplantage, værksteder, vaskeri mv. Den var delt op i tre kvarterer med bygninger i hver sin farve: hvid for arbejdsføre åndssvage, gul
Kellerske Åndssvageanstalt, og indtil 1961 var asociale og udviklingshæmmede mænd indespærret på øen. Indbyggerne var beskæftiget ved landbrug, værksteder, skovbrug og mejeri. Bygningerne anvendes i dag til lejrskole og undervisning og har 275 sengepladser. Livø er kendt for den årlige
Kellerske Døvstummeanstalter overgik til staten. Malling Hansen beskæftigede sig livet igennem med en række andre banebrydende sager, alle med udgangspunkt i hans daglige gerning. I 1870 fik han eneretsbevilling (patent) i 15 år på skrivekuglen, den første skrivemaskine i verden