Khusrau
Khusrau, (middelpersisk 'havende et godt ry'), sasanidisk kongenavn: Khusrau 1. Anoshirvan ('med den udødelige sjæl'), regerede 531-579 e.Kr. Khusrau 2. Abarvez ('den sejrrige'), regerede 590 og 591-628 e.Kr. Se også Iran (historie).
Khusrau, (middelpersisk 'havende et godt ry'), sasanidisk kongenavn: Khusrau 1. Anoshirvan ('med den udødelige sjæl'), regerede 531-579 e.Kr. Khusrau 2. Abarvez ('den sejrrige'), regerede 590 og 591-628 e.Kr. Se også Iran (historie).
Khusrau, 1253-1325, fra Delhi, den mest kendte af de indopersiske digtere, søn af en tyrkisk officer og en hindu kvinde. Amir Khusrau skrev meget, både vers og prosa. Hans vigtigste værk er hans Khamse (Fembog), en efterligning af Nizami
Khusrau 1. Anoshirvan, kæmpede med skiftende held med Det Byzantinske Rige, men en fredsslutning gjorde ham fri til endeligt at tilintetgøre heftalitternes aggression. Indadtil oplevede landet en kulturel renæssance; åndslivet blomstrede og var åbent for påvirkninger fra både Det Byzantinske
Khusrau fra Khusrau 2.s tid, da Persepolis' trappeanlæg bringes i erindring. Klipperelieffer i Naqsh-i Rustam er sejrsmonumenter hugget ind i klippesiden. Stilen er monumental og livfuld. Det samme gælder bygningsudsmykningen i form af relieffer hugget i sten eller
Khusrau 1. 590-628 Khusrau 2. 632-651 Yazdgard 3. Abbasider (749-900-t. (1258)) 754-75 al-Mansur 786-809 Harun al-Rashid Saffarider (ca. 860-ca. 900) Samanider (864-999) Buyider (932-1062) 977-983 Adud al-Dawlah
Chosrhoes, (gr. for pers. Khusrau, 'havende et godt ry'), kongenavn i Iran før islam.
Khusrau 2., som han efter hårde kampe tilføjede et knusende nederlag i 627 efter året før at have brudt persernes og avarernes belejring af Konstantinopel. Herefter generobrede han Syrien, Palæstina og Egypten. Men 636-42 gik alle disse områder tabt
Khusrau 2., med hvem han sluttede en yderst fordelagtig fred. Vanskeligere var det at opretholde kontrollen med Italien og forsvare Donaugrænsen mod pres fra avarer og slaver. I 602 gjorde soldater ved Donau under anførelse af Fokas oprør mod Maurikios
Khusrau 2., der i sit palads i Ktesifon ved Baghdad havde et 100×100 fod stort Forårstæppe med guld, sølv og ædle stene. Fra 1200-1300-tallet (eller tidligere) stammer nogle knyttede tæpper med geometriske mønstre, fundet i Alaüddin-moskéen
divergerende trosretninger. Landet blev et nemmere bytte for de sasanidiske herskere, og i begyndelsen af 600-t. lykkedes det sasanidekongen Khusrau 2. at nå frem til Damaskus og Antiochia. Læs mere om Syriens historie fra den arabiske invasion til nutiden.