Kirkernes Verdensråd
Kirkernes Verdensråd, stiftet 1948, hovedsæde i Genève; tæller 330 protestantiske og ortodokse medlemskirker (1997). Se økumeniske verdensorganisationer.
Kirkernes Verdensråd, stiftet 1948, hovedsæde i Genève; tæller 330 protestantiske og ortodokse medlemskirker (1997). Se økumeniske verdensorganisationer.
Kirkernes Verdensråd og de konfessionelle verdensforbund. Den hollandske teolog Willem Visser't Hooft var en stor del af perioden den altdominerende skikkelse som generalsekretær for Kirkernes Verdensråd. Med skyldig hensyntagen til en forandret situation har den økumeniske dagsorden i 1900-tallets
Kirkernes Verdensråd i perioden 1948-1966. I denne position prægede han på afgørende vis den økumeniske bevægelse i 1900-tallets anden halvdel, da de ortodokse kirker indtrådte i Kirkernes Verdensråd og tætte relationer etableredes til den romerskkatolske kirke. Læs mere
Kirkernes Verdensråd på et møde i Lima. Limadokumentet afspejler kirkernes ændrede holdning i spørgsmål, der traditionelt har været kirkesplittende, uden at det er en umiddelbar optakt til en genforening. Langt størstedelen af kristenheden, inklusive den romerskkatolske kirke, står bag, hvad
kirkernes opgaver bedst kunne løftes i fællesskab. Som en konsekvens heraf blev Kirkernes Verdensråd (World Council of Churches) dannet i 1948. Det består af 336 primært protestantiske og ortodokse kirker (2000). Den romerskkatolske kirke har tætte relationer til rådet, men
Kirkernes Verdensråd i Genève. Kirill vendte tilbage til Sankt Petersborg i 1974, da han blev udnævnt som rektor for byens teologiske akademi. I 1976 blev han biskop af Vyborg, en del af det daværende Leningrad-metropolitanat. Hans karriere tog fart
Kirkernes Raceprogram blev etableret i 1969 på initiativ af Kirkernes Verdensråd. Hensigten var at skabe forståelse for kirkernes fælles indsats mod racisme og støtte kirker, folkelige organisationer og politiske grupper økonomisk i deres forsøg på at udrydde racisme i kirker
Kirkernes Verdensråd. En ny åbning med betydelige lettelser for kirken kom med Gorbatjovs Lov om samvittighedsfrihed og frihed for religiøse organisationer 1.10.1990, der sikrede kirkernes retsstilling. Den tilladte kirkelige aktivitet havde hidtil været begrænset til gudstjeneste og kult. Den nye
I 1943 deltog han i samtalerne med Stalin vedrørende statens og kirkens sameksistens. I hans tid som patriark stabiliseredes kirkens forhold; isolationen i forhold til de vestlige kirker blev brudt, da den russisk-ortodokse kirke i 1961 indtrådte i Kirkernes Verdensråd.
Aagaard. Anna Marie Aagaard, der blev dr.theol. på Helligånden sendt til verden (1973), har gennem mange år været engageret i økumenisk arbejde. Hun var medlem af præsidiet for Kirkernes Verdensråd 1991-98 og formand for Det Økumeniske Fællesråd 1992-98.