Agnes Mowinckel
fra 1925 mange norske klassikere, men også ny norsk dramatik, fx Nordahl Griegs Nederlaget (1937); det var også her, hun fejrede sit 50-årsjubilæum i 1949 i Kjeld Abells Dronning går igen. Læs mere i Den Store Danske teater i Norge
fra 1925 mange norske klassikere, men også ny norsk dramatik, fx Nordahl Griegs Nederlaget (1937); det var også her, hun fejrede sit 50-årsjubilæum i 1949 i Kjeld Abells Dronning går igen. Læs mere i Den Store Danske teater i Norge
Dronning gaar igen (1943). Da han efter mordet på Kaj Munk 4.1.1944 fra Det Kongelige Teaters scene opfordrede publikum til at mindes digteren, måtte han gå under jorden. I efterkrigstiden viste Kjeld Abell sig igen som teatrets store magiker med
Kjeld Abells scenografier til Balanchines balletter i 1930'erne. Fra midten af 1980'erne til sin død i 1994 vandt scenografen Jens-Jacob Worsaae (f. 1946) international anerkendelse, ligesom det vakte opsigt, at dronning Margrethe 2. i 1991 skabte dekorationer
dronning i 1900-tallet. Blandt hendes bedste PH-viser er Ta' og kys det hele fra mig (1932), Naa (1937) samt Man binder os paa Mund og Haand (1940), den sidste fra Kjeld Abells revykomedie Dyveke, opført på Riddersalen. Også
Dans kom på mode ved Europas fyrstehoffer i 1600-tallet med det franske hof som det strålende forbillede. Med en blanding af dygtige amatører og spirende professionelle kunstnere foldede hofballetten sig ud med skønhed og pragt, der byggede på harmoni
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kjeld Abells Dronning går igen og den forslagne feltkok i Bert Brechts Mutter Courage. Men der var i den lille mand med den lyse stemme og opstoppernæsen også stof til den store alvor og patos. Under andre betingelser ville hans
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kjeld Abells Dronning gaar igen, 1943 hvor selve urkraften i ham slog igennem. Men da han fik den store chance som Macduff i Bodil Ipsens iscenesættelse af Macbeth var det en fejlplacering, teknikken slog ikke rigtigt til. Nederlaget kostede dyrt
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Kjeld Abells Silkeborg, Prossy i Shaws Candida og Dronning Catherine i Kaj Munks Cant. Den intelligente og ofte ironiske facon, hvormed Beatrice Bonnesen gerne førte sig frem som skuespiller, gjorde hende særlig velegnet til at optræde i den engelske og
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Kjeld Abells Den blå pekingeser, som Fru Carrar i Bertolt Brechts Fru Carrars geværer og som dronning Elisabeth i Shakespeares Richard 3. Som proletarkonen Phoebe i J. Osbornes Tribunehelten, 1959, og i E. Albees Forbi fik Else Højgaard nogle af
(Gyldendals Teaterleksikon)
Kjeld Abell, der blev hans ven og samarbejdspartner, og til hvis skuespil han senere skabte flere dekorationer: Dronning gaar igen Det Kongelige Teater 1943, Dage paa en Sky Det Kongelige Teater 1947 og Vetsera blomstrer ikke for enhver Frederiksberg Teater