Knud Lavard
Knud Lavard var en dansk jarl. Han var søn af Erik 1. Ejegod og dronning Bodil, og som ægtefødt søn formentlig udset til at efterfølge Erik som konge. Han blev gift med en datter af fyrst Mstislav-Harald af Novgorod
Knud Lavard var en dansk jarl. Han var søn af Erik 1. Ejegod og dronning Bodil, og som ægtefødt søn formentlig udset til at efterfølge Erik som konge. Han blev gift med en datter af fyrst Mstislav-Harald af Novgorod
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knud Lavard, født vistnok 12.3 i ukendt år 1095–1100, død 7.1.1131, hertug. Knud Lavard er ifølge fragmenterne af Robert af Elys helgenskrift fra ca. 1135 født i Roskilde ved Skt. Gregors dag i faderens første kongetid; han er opkaldt
Knud Lavards gravlæggelse og klosterets oprettelse I 1131 blev Knud Lavard (død 1131) gravlagt i kirken, og senest i 1135 fik stedet status af kloster, da hans bror Erik 2. Emune lod benediktinermunke indkalde fra Odense for at fremme hans
Knud Lavard ville blive foretrukket, hvis det kom til kongevalg. Knud havde vist sig at være en populær og dygtig leder i krig som i fred og var desuden den tyske konges vasal. Da Knud Lavard efterhånden syntes at være
Knud Lavard, der var hendes mands nevø. Samtidig blev Knud Lavards fætter Henrik Skadelår gift med hendes brordatter Ingerid. Ifølge en samtidig kilde formåede Margrete at opretholde freden mellem de forskellige kongeætlinge, mens hun selv var i live, og det
Knud Lavard, hvis jordiske rester flyttedes hertil i 1170, da også hans barnebarn Knud 6. blev kronet i kirken. De næste ca. 150 år var kirken kongehusets gravkirke, og bl.a. Valdemar 1. den Store, Valdemar 2. Sejr og dronning Dagmar
Knud Lavard, søn af Erik 1. Ejegod, der var jarl over Slesvig, stod stærkt ved et kommende kongevalg. Knud havde sørget for ro og orden ved sydgrænsen og havde befæstet den vigtige handelsby Slesvig. Dertil havde med tysk accept opnået
Knud Lavard i 1131 myrdet af kong Niels' søn Magnus. Knud Lavards lig blev begravet i Haraldsted Kirke, men blev snart flyttet til Ringsted. Et kapel på mordstedet blev rejst omkring 1150 og blev pilgrimsmål i takt med at Knud
Knud Lavard, der dog cirka år 1300 mange steder måtte vige for Knud 4. den Hellige. Et Knudsgilde træffer vi første gang i kilderne i 1177. Frem i 1200-tallet var Knudsgildet en enhed, men de særskilte afdelinger rundt i
Knud Lavards side mod farbroren kong Niels, hvilket med høj sandsynlighed skyldes, at Erik siden senest 1130 havde været Knuds svoger, idet hans hustru Malmfred var søster til Knud Lavards hustru, Ingeborg. Malmfred havde tidligere været gift med kong Sigurd