Knud Thott
Knud Thott var en dansk gehejmeråd. Thott var hjemmehørende i Skåne, der blev svensk i 1658. Han tjente flere gange den svenske regering, men brød med Sverige under Den Skånske Krig (1675-79) og gik i den danske konges tjeneste
Knud Thott var en dansk gehejmeråd. Thott var hjemmehørende i Skåne, der blev svensk i 1658. Han tjente flere gange den svenske regering, men brød med Sverige under Den Skånske Krig (1675-79) og gik i den danske konges tjeneste
(Dansk Biografisk Leksikon)
Knud Thott, 21.12.1639-18.4.1702, gehejmeråd. Født på Näs i Skåne, død i Kbh., begravet i Vejlø k. Da moderen døde året efter T.s fødsel blev han til sit 16. år opdraget hos sin farfar Tage Thott og gik derefter to
Thott, der har været ejer af godset Næs (nu Trollenæs). Den sidste Thott på Næs, Knud Thott, mageskiftede i 1682 Næs med Gavnø. Gavnøs ejer var Helle Rosenkrantz, enke efter admiral Niels Trolle. Hun havde i 1680 købt nabogodset Eriksholm
Thott (Højre) 1897‑1900 Hugo Hørring (Højre) 1900‑1901 Hannibal Sehested (Højre) 1901‑1905 J.H. Deuntzer (Venstrereformpartiet) 1905‑1908 J.C. Christensen (V) 1908‑1909 Niels Neergaard (V) 1909 Ludvig Holstein‑Ledreborg (V) 1909‑1910 C.Th. Zahle (B) 1910‑1913 Klaus Berntsen (V) 1913‑1920 C.Th. Zahle (B) 1920 Otto Liebe
Thott (Højre) 1897-1900 Hugo Hørring (Højre) 1900-01 Hannibal Sehested (Højre) 1901-05 J.H. Deuntzer (Venstrereformpartiet) 1905-08 J.C. Christensen (V) 1908-09 Niels Neergaard (V) 1909 Ludvig Holstein-Ledreborg (V) 1909-10 C.Th. Zahle (B) 1910-13 Klaus Berntsen (V) 1913-20 C.Th. Zahle (B) 1920 Otto Liebe
Thott. Også sønnerne opnåede fordelagtige giftermål. Bent Bille (d. 1494) og Steen Basse Bille (d. ca. 1520) blev rigsråder, og fra dem stammer Søholm-Egede og Allinde-linjerne, mens Peder Billes (d. 1508) efterkommere beholdt Svanholm. Fra en central sjællandsk position bredte slægten sig til hele landet, især til Fyn
(Dansk Biografisk Leksikon)
Thott på Børringekloster i Skåne, drog udenlands med en af dennes sønnesønner, Knud Thott, studerede 1658 i Heidelberg, 1661 i Leiden og tog den juridiske doktorgrad i udlandet. Efter hjemkomsten boede han i huset hos Tage Thotts svigersøn Aksel Sehested
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Knud Thott. Som skånsk godsejer havde også han ladet sig introducere på det svenske Riddarhuset, men ved krigsudbruddet i 1676 meldte han sig under de danske faner. Efter freden mageskiftede han sit skånske gods Näs med det sjællandske Gavnø, hvor
(Trap Danmark)
Knud Thott på Gavnø, der vistnok opførte landets første stubpumpemølle. Afvandingen var dårlig, heraf tilnavnet »mose«, og en ny hollandsk mølle blev rejst ved dæmningen i 1862. 1951‑55 blev afvandingen af mosen moderniseret, så markerne kunne kultiveres til agerbrug
(Trap Danmark)
Knud Thott. Saltø blev i de næste år genforhandlet mange gange. Istandsættelser på hovedbygningen er registreret i 1694 og i 1724. I 1715 er det tillige noteret at det gamle tårn styrtede sammen og er aldrig siden genopført. Der har