Kongen af Rom
var Napoleon 2.s titel.
var Napoleon 2.s titel.
konge i det etruskiske Clusium (nuv. Chiusi i Italien). Porsenna synes at have spillet en central rolle i kampen mellem latinere og etruskere om magten i Rom ca. 507 f.Kr. Ifølge én tradition forsøgte han at genindsætte den fordrevne konge af
af Østrig. Hun fødte i 1811 tronarvingen, Napoleon, konge af Rom. Utilfreds med Napoleons politik, bl.a. i Polen, opgav den russiske kejser fastlandsspærringen. Napoleon angreb derfor i juni 1812 Rusland med over 600.000 mand. I september stod arméen efter et
af betragtning som fremtidig kejser. Under og efter De Hundrede Dage i 1815 søgte Lucien at intervenere til fordel for Napoleons søn "kongen af Rom" og levede derefter i landflygtighed hos Madame Mère i Rom i adskillige år. Af Carlos
kongen af Roms død i 1832 anså Napoleons brorsøn, prins Ludvig-Napoleon, for dynastiets arvtager. De første år prægedes af arbejderopstande, revolutionsforsøg og to mislykkede bonapartistiske militærkup. En vis ro indtrådte under Louis Molé og François Guizot, der efter 1840 med
af Habsburg. I 1811 fødte hun en søn, som fik titlen "konge af Rom", og dermed var arvefølgen sikret. Forinden havde Napoleon ladet sig skille fra Joséphine, som ikke havde været i stand til at skænke ham en tronarving. Den
i gulvet udsyn til krypten med Napoleons enorme røde porfyrsarkofag; hans jordiske rester, overført til Paris 1840, bisattes her 1861, mens sønnen, Kongen af Rom, gravlagdes i krypten i 1969. Hôtel des Invalides rummer i dag bl.a. et militærhistorisk museum.
af kejser Frans 2. af Østrig. Ægteskabet med Napoleon Marie-Louise blev gift med Napoleon i 1810 og fødte året efter en søn, Napoleon 2., der fik titlen "konge af Rom". Efter Napoleons fald i 1815 blev Marie-Louise sikret
kongen af Rom, fra 1818 hertug af Reichstadt, søn af Napoleon 1. og Marie-Louise af Østrig. 1814 abdicerede Napoleon 1. til sønnens fordel, hvorfor bonapartisterne anså barnet for dynastiets anden legitime kejser. Han blev 1814 bragt til Wien, opdroges
af den romerske adelskvinde Lucretia, kone til Lucius Tarquinius Collatinus, var en katalysator for fordrivelsen af kongen og indførelsen af republikken i 509 f.v.t. Bortset fra Romulus er Tarquinius Superbus nok den mest berømte og berygtede af de syv konger i Rom