Kongens Mose
Kongens Mose, den nordlige, delvis fredede del af Draved Kongsmose nær Løgumkloster, se Kongsmose.
Kongens Mose, den nordlige, delvis fredede del af Draved Kongsmose nær Løgumkloster, se Kongsmose.
(Trap Danmark)
Kongens Mose er et statsejet, knap 400 ha stort moseområde vest for Draved Skov. Fra sidst i 1700‑tallet og frem til ca. 1930 blev der indvundet tørv til brændsel i mosen. Under 1. Verdenskrig blev et 8 ha stort
Kongens Mose, de nordlige 2/3 af den delvis fredede Draved Kongsmose i Sønderjylland ca. 5 km syd for Løgumkloster; 4 km2. Det fredede område omfatter Ellum Mose og Kongsbjerg Mose og støder op til den gamle løvskov Draved Skov. Indtil
kong Henrik 2. efter mordet på Thomas i 1170 og opholdt sig i Frankrig indtil 1189. I 1170'erne skrev han kommentarer til Mos. og Kong. i GT, Pentateuch og Liber Regum; mellem sultan Saladins erobring af Jerusalem 1187 og
Moses Moses besluttede, at rede israelitterne og føre dem ud af Egypten, hvilket på mirakuløs vis lykkedes med hjælp fra Jahve. Efter yderligere fyrre års ørkenvandring lykkedes det Josva at tilbageerobre Kanaans land og herefter følger jødernes storhedstid under kong
moseliget ”dronning Gundhild” og gravhøjen ”Kong Svends Høj”. Kong Humbles grav kan have fået sit navn fordi Saxo beskriver, hvordan Kong Humble blev valgt ved, at man stod på nedgravede sten da man afgav stemme. Det er uvist om der
Moses med lovens tavler, Kristus og Melkisedek – en konge og præst der omtales i det Gamle Testamente. En bemærkelsesværdig detalje er, at Moses har horn i panden. Dette skyldes en gammel skrivefejl i de ældste bibeltekster, hvor ”stråleglans” blev fejloversat
kongers hof, og ved sin overholdelse af Moseloven reddes han fra modstanderes anslag (legenderne, kap. 1-6). Fremtidens begivenheder åbenbares ham i syner (visionerne, kap. 7-12). Kap. 2-7 er skrevet på aramæisk og har formentlig dannet en selvstændig
Moses. Pagten med David gjorde dennes slægt til konger (Salmernes Bog, 132). Ifølge Det Nye Testamente har Gud i forbindelse med Jesu død sluttet en ny pagt med menneskene; en pagt, der efter kristen opfattelse er forudsagt i Det Gamle
Moses undervejs gav folket. Folkets historie frem til den babyloniske kong Nebukadnesers erobring af Jerusalem i 587/86 f.Kr. er fortalt i Josvabogen, Dommerbogen, Samuelsbøgerne og Kongebøgerne (og genfortalt i Krønikebøgerne), og brudstykker af jødernes historie efter hjemkomsten fra Babylon kan