Kongernes Dal
Kongernes Dal er en gammel floddal eller wadi i ørkenen nær Nilens vestbred og over for det moderne Luxor. Næsten alle Egyptens konger fra 18.-20. dynasti (ca. 1550-1070 f.v.t.) begravedes i Kongernes Dal, "uden at nogen så det
Kongernes Dal er en gammel floddal eller wadi i ørkenen nær Nilens vestbred og over for det moderne Luxor. Næsten alle Egyptens konger fra 18.-20. dynasti (ca. 1550-1070 f.v.t.) begravedes i Kongernes Dal, "uden at nogen så det
Kongernes Dal, hvor der findes klippegrave for kongerne fra 18.-20. dynasti (ca. 1550-1070 f.v.t.), bl.a. for Tutankhamon, Ramses 2. og graven for Ramses 2.'s mange sønner. I Dronningernes Dal findes dronninge- og prinsegrave fra 19.-20. dynasti
Kongernes Dal i 1922 blev fundet af Howard Carter urørt med rigt gravudstyr og gyldne kister med kongens mumie. Mumien ligger stadig i Kongernes Dal, mens en stor del af genstandene fra graven findes på Det Egyptiske Museum i Cairo
Kongernes Dal er en af de største i dalen. Men hans mumie blev fundet i en mindre grav Deir al-Bahri sammen med adskillige andre kongelige mumier. Disse kongers grave blev efter slutningen af det Nye Rige systematisk plyndret og
Kongernes Dal, havde deres embedsboliger her. Byen rummede op til 70 familier, som boede i rækkehuse på ca. 3 m×15 m. Umiddelbart uden for bymuren lå familiernes grave og landsbyens templer. Gravene i Kongernes Dal er klippegrave, og byggemandskabet
Kongernes Dal, hvor han frem til udbruddet af 1. Verdenskrig gjorde adskillige betydningsfulde gravfund. Fundet af Tutankhamons grav Fra 1917 til 1922 gennemsøgte Carter igen dalen denne gang dog uden at gøre nogen nævneværdige fund, indtil han den 4. november
egyptisk farao af det 18. dynasti. Han ændrede den kongelige gravskik og organisation af Thebens dødeby, således at kongernes grave og dødetempler blev adskilt; se Kongernes Dal. Herunder grundlagde han Deir al-Medina, hvor han siden blev æret som skytsgud.
Kongernes Dal med bl.a. mumierne af Amenophis 2.-3., Tuthmosis 4., Merenptah, Siptah, Seti 2. og Ramses 4.-6. 3) Cachetten i Deir al-Bahri med 153 sarkofager og mumier af Amonpræster fra slutningen af 21. dynasti samt en del
Kongernes Dal. Men også de stendysser og kæmpehøje, vi finder i vort eget landskab, vidner om interessen for døden. Og hvad der kommer efter. Karakteristisk for de fleste ældre kulturer er nemlig, at man anser døden for en overgang til
kongerne i Kongernes Dal i klippegrave under en pyramideformet bjergtop. Af sikkerhedsmæssige årsager blev graven skilt fra dødetemplet. I begyndelsen af Nye Rige (det 18. dynasti) har gravene en vinkelformet akse, mens den senere (det 19. dynasti) ligerettes med parallelforskydning