Kongesangen
Kongesangen, se Kong Christian stod ved højen mast.
Kongesangen, se Kong Christian stod ved højen mast.
kongesangen Kong Christian stod ved højen mast Estland Mu isamaa, mu õnn ja rõõm ('Mit fædreland, min stolthed og glæde') Finland Vårt land; Maamme ('Vort land') Frankrig La Marseillaise ('Sangen fra Marseille'; på dansk kendt som Marseillaisen) Færøerne Tú alfagra
siden 1990'erne blevet kutyme at afsynge første strofe og i stedet for gentagelsen at afsynge slutlinjerne fra sidste strofe. Danmarks anden nationalsang, rettelig benævnt Kongesangen, er Kong Christian stod ved højen mast. Læs mere i Den Store Danske nationalhymne
kongesang, Christian 4. tæmme det uregerlige hav: "Kong Christian stod ved høien Mast". Endnu en gang hyldede Ewald den heroiske handling. Kun den giver livet betydning. Johannes Ewald levede kun i kort tid efter premieren. Da han døde, fik han
Kongesangen, der bl.a. anvendes til at markere mærkedage i kongehuset. Teksten er af Johannes Ewald (fra syngespillet Fiskerne, 1779); melodien af en ukendt komponist. Den ældst kendte version af melodien er anonym og findes under titlen Aria i Basts Violinbog
nationalhymner, der tekstligt og musikalsk ligner den vestlige verdens. Nationalhymner har fristet talrige komponister til citat; fx indlagde Tjajkovskij den danske kongesang og den russiske zarhymne i sin Ouverture Triomphale (1866). Læs mere i Den Store Danske de europæiske nationalsange
(Dansk litteraturs historie)
kongesangen, men også folkevisepastichen „Liden Gunver“ om pigen, der forføres af en havmand, og med omkvædet „O, vogt dig, mit Barn, for de falske Mandfolk!“ Som emne for handlingen valgte Ewald en af fortællingerne i Ove Mallings nyudkomne Store og
(Trap Danmark)
Kongesangen« (»Kong Christian stod ved højen mast«) indgår. Danmarks bankerot i 1813 betød et alvorligt tilbageslag for koncertlivet. I de følgende år genvandt kirkemusikken derfor sin popularitet. Det samme gjaldt Det Kongelige Teaters syngespil, og nye institutioner som Musikforeningen i
(Dansk Biografisk Leksikon)
kongesangen "Kong Christian stod ved høien Mast" som hyldest til Elverhøis hovedperson Christian 4. (og i teatret: Frederik 6., hvis kunstpolitik for øvrigt ikke var datidens komponister særlig imødekommende). Melodien, der havde beskæftiget Frederik Kuhlau flere gange, får her sin
(Dansk Biografisk Leksikon)
kongesang. Flere af hans melodier gik over i vaudeviller og syngespil som fx den til Oehlenschlägers Velkommen i din Ungdoms Lund (studenternes velkomstsang til prins Christian Frederik (VIII) og prinsesse Caroline Amalie på Sorgenfri 1822) som C. Hostrup benytter i