Konrad 2.
Konrad 2., ca. 990-4.6.1039, tysk-romersk kejser fra 1027. Efter at det saksiske fyrstehus var døet ud, blev den saliske grev Konrad valgt til konge med hjælp fra ærkebisperne i Mainz, Köln og Trier. Konrad blev kronet i Köln
Konrad 2., ca. 990-4.6.1039, tysk-romersk kejser fra 1027. Efter at det saksiske fyrstehus var døet ud, blev den saliske grev Konrad valgt til konge med hjælp fra ærkebisperne i Mainz, Köln og Trier. Konrad blev kronet i Köln
2. (kejser 967-983) 983-1002 Otto 3. (kejser 996-1002) 1002-1024 Henrik 2. den Hellige (kejser 1014-1024) Det frankiske (saliske) fyrstehus Periode Navn 1024-1039 Konrad 2. (kejser 1027-1039) 1039-1056 Henrik 3. (kejser 1046-1056) 1056-1105 Henrik
2.; han blev afløst af Konrad 2. af det saliske hus, som i 1027 overtog kejserværdigheden. De saliske kejsere videreførte ottonernes politik, men under Henrik 4. kom det til alvorlige uoverensstemmelser mellem reformkredse inden for kirken og den del af
Konrad 2. i Rom 1027. Som regenter i Danmark indsatte han sin svoger Ulf Jarl og senere sønnen Knud Hardeknud. Konge af Norge fra 1028 til 1034 Herredømmet over Norge gik ikke i arv til Knud. Her tilrev Olav 2
Konrad 2. Den udvikledes til en betydningsfuld handelsby i løbet af de følgende århundreder, bl.a. takket være florentinske bankierer og købmænd med vin, frugt, træ og huder som de vigtigste varer. I 1531 kom Bolzano under det mægtige fyrstehus Habsburg
Konrad 2. Henrik styrkede kejsermagten territorialt ved erobringer i Bøhmen, Ungarn, Burgund og Italien. Han var først gift med Knud 2. den Stores datter Gunhild (d. 1038) og fik især gennem ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen indflydelse på dansk kirkepolitik
Konrad 2.s oktogon i Georgenberg ved Goslar fra ca. 1025, der betragtes som det nærmeste forbillede for kirken i Store Heddinge, men som nu er en ruin. Den romanske kirke Kirkens romanske bygningsdele udgøres af et ottekantet skib samt
mod Frederik 2. og Konrad 4. valgte den unge greve af Holland til ny konge. Efter Frederiks død i 1250 udbyggede Vilhelm sin magt og stillede sig bl.a. i spidsen for Rhinske Stadsforbund. Han faldt under et felttog mod vestfriserne.
2., der havde ladet Konrad udråbe til konge i Wien i 1237, mens han selv helligede sig Sicilien. Efter at være blevet myndig deltog stauferen Konrad på faderens side i kampene mod de pavetro guelfer, men efter Frederik 2.s
2. 1146-1173 Bolesław 4. 1173-1177 Mieszko 3. 1177-1194 Kasimir 2. 1202-1227 Leszek 1. Biały 1210-1211 Mieszko 2. Platonogi 1228-1231 Władysław 3. 1232-1238 Henrik 1. 1238-1241 Henrik 2. 1241-1243 Konrad 1. 1243-1279 Bolesław