Korinthkanalen
Korinthkanalen, kanal i Grækenland, der forbinder Den Korinthiske Bugt med Den Saroniske Bugt og gennemskærer landtangen Isthmen mellem Peloponnes og fastlandet. Kanalen er 6,3 km lang, 25 m bred, 8 m dyb og har op til 80 m høje
Korinthkanalen, kanal i Grækenland, der forbinder Den Korinthiske Bugt med Den Saroniske Bugt og gennemskærer landtangen Isthmen mellem Peloponnes og fastlandet. Kanalen er 6,3 km lang, 25 m bred, 8 m dyb og har op til 80 m høje
Korinthkanalen og blev grundlagt i 1858. Et jordskælv havde ødelagt det gamle Korinth 5 km sydvest herfor. Den nye by er opbygget efter antiseismiske principper og opdelt i rektangulære gader med kun 2-4-etagers betonhuse. Korinth er amtshovedstad, bispesæde
Korinthkanalens åbning 1893 og motorskibenes indførelse. I 1950-60'erne blev handelsflåden verdens største, og efter en nedgangsperiode i 1970-80'erne er dens førende position udviklet til at dække 17% af den samlede verdenstonnage. Den græske handelsflåde udgør ca
f.Kr. byggede grækerne en mur tværs over Isthmen som forsvar mod perserne, der dog blev slået til søs ved Salamis og således aldrig nåede frem til Peloponnes (se Perserkrigene). I dag gennemskæres Isthmen af Korinthkanalen, der blev åbnet i 1893.
Korinthkanalen. Den administrative region Peloponnes, 21.379 km2, 1.155.019 indb. (2001), består af amterne Achaia, Korinth, Argolis, Arkadien, Lakonien, Messenien og Ilia, der stort set svarer til den antikke inddeling af området. Regionshovedstad og største by er havnebyen Patras. Peloponnes udgør
katolske befolkning. Under Den Græske Frihedskrig 1821-29 modtog øen mange velhavende græske flygtninge. Ermoupoli var i 1800-t. Grækenlands største havne- og industriby, men med motorskibenes indførelse og Korinthkanalens åbning i 1893 svandt dens betydning til fordel for Piræus.