Kreon
Kreon søn af Menoikeus og bror til Iokaste, kong Ødipus' mor og hustru. Sofokles lader ham spille en vigtig rolle i tragedierne Kong Ødipus og Antigone, hvor han først optræder som Ødipus' besindige svoger og senere som den ubøjelige hersker
Kreon søn af Menoikeus og bror til Iokaste, kong Ødipus' mor og hustru. Sofokles lader ham spille en vigtig rolle i tragedierne Kong Ødipus og Antigone, hvor han først optræder som Ødipus' besindige svoger og senere som den ubøjelige hersker
Kreon tog magten og dekreterede, at kun Eteokles måtte begraves, mens forræderen Polyneikes' lig skulle ædes af hunde og fugle. Søsteren Antigone trodsede budet og begravede broderen, en handling, der kostede både hende og hendes elskede Haimon, Kreons søn, livet
Kreons forbud mod at begrave Polyneikes, som var angriberen. Antigone blev fængslet og begik selvmord. Motivet er brugt dramatisk af tragediedigterne Sofokles og Euripides og i moderne tid af bl.a. Brecht og Jean Anouilh; i Anouilhs skuespil fra 1944 får
og deres morbror Kreon greb magten. Den dramatiske historie er temaet for Aischylos' tragedie De syv mod Theben, Euripides' og Senecas tragedier, begge med titlen Fønikerinderne, og den romerske digter Statius' epos Thebais. Læs mere i Den Store Danske Aischylos
Kreons datter, tog hun en grufuld hævn ved at dræbe både prinsessen og børnene. I alle versioner af myten før Euripides fremstilles Medea som en furie af en barbarkvinde, der ved snuhed får bugt med den græske helt. Hos Euripides
Kreon i Theben, som skænkede hende til den unge helt Herakles. Hera, som aldrig havde forsonet sig med stedsønnen Herakles, ramte ham med et anfald af vanvid, hvorunder han dræbte sine og Megaras børn. De dramatiske begivenheder er temaet for
Kreon derimod sætter sine pligter som leder over sine forpligtelser som far og familieoverhoved med det resultat, at han mister både sin hustru og sin søn. I Antigone står det verdslige og det religiøse over for hinanden, det offentlige over
Kreon får det svar fra oraklet, at synderen findes i Theben. Han efterforsker sagen trods advarsler, først fra den blinde spåmand Teiresias, der gennemskuer alt, siden fra Iokaste, indtil den korinthiske hyrde, som engang fandt spædbarnet, giver ham nøglen til
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kreon i Kong Ødipus. Shakespeareroller fik han på stribe, først og fremmest Othello som han lavede i to versioner, Edgar i King Lear, titelrollerne i Coriolanus, Macbeth og Timon af Athen, Romeo, Oberon i En Skærsommernatsdrøm og Marcus Antonius i
(Gyldendals Teaterleksikon)
del. Findes også i tragedien, fx opgøret mellem Kreon og Haimon i Sofokles’ Antigone fra 441 f.Kr., hvor replikkerne er af præcis samme længde. Om ordet Agon, oldgr. ‘konkurrence’, ‘kappestrid på lige vilkår’. Bibliografi: Rehm, R Greek Tragic Theatre 1992.