Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen har som overordnet mål at medvirke til at begrænse kriminaliteten, et mål, den har tilfælles med p... Læs mere
Endelig kan beskæftigelsespligten opfyldes ved deltagelse i strukturerede behandlingsforløb, fx mod misbrug eller forskellige former for adfærdskorrigeren... Læs mere
Et antal afdelinger og filialkontorer har til hovedopgave at føre tilsyn dels med prøveløsladte, betinget dømte og behandlingsdømte, dels med gennemfør... Læs mere
Omregnet til heltidsansatte beskæftigedes der i Kriminalforsorgen i 2009 4721 personer; af de ansatte var ca. 2625 opsynspersonale. 44,5% af Kriminalforsor... Læs mere
Kriminalforsorgens budget udgør ca. 2,9 mia. kr. (2009), heraf anvendes omkring 70% til personalelønninger, idet fængsler og arresthuse er døgninstitutio... Læs mere
En række muligheder stilles til rådighed for en meningsfyldt fritid i form af sport, hobbyaktiviteter på afdelingerne eller aktiviteter, man kan søge hen... Læs mere
Der er beskæftigelsespligt under afsoning i fængslerne. Et hovedformål med frihedsberøvelse har siden 1600-t. været at udnytte fangernes arbejdskraft. S... Læs mere
Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriet og ledes af en direktør, der mht. afgørelse af konkrete og generelle sager vedrørende fuldbyrdelse af st... Læs mere
er den del af Kriminalforsorgens virksomhed, som består i at indhente og videregive erfaringer og inspiration vedrørende fuldbyrdelse af straf. Lidt forenk... Læs mere
omfatter fem åbne anstalter med i alt 123 pladser, heraf de 64 i Nuuk, hvor hovedkontoret for Kriminalforsorgen i Frihed også ligger. Kriminalforsorgen i f... Læs mere
Strafmassen, dvs. den årlige samlede idømte fængselsstraf, er 1995-2005 steget med 44%. Den gennemsnitlige straflængde for fængselsdømte er i samme per... Læs mere
Kontrol og sikkerhed er Kriminalforsorgens ene hovedopgave, den anden er at støtte og motivere de dømte til gennem personlig, social og arbejds- og uddanne... Læs mere
Beskæftigelsespligten kan også opfyldes ved, at den indsatte modtager undervisning på fuld tid eller som en del af arbejdsugen. Lønnen svarer til timelø... Læs mere
er primært beregnet til varetægtsfængslede, men de anvendes også til fuldbyrdelse af frihedsstraffe under seks måneder. I 2005 var ca. 34% af de indsatt... Læs mere
er mere sporadisk. De resolutioner mv., som udspringer af FN-standardminimumsreglerne, og de kriminalitetskongresser, som FN afholder hvert femte år, er pga... Læs mere
Også på regionalt europæisk plan er der tætte relationer, som fra slutningen af 1950'erne især har været kanaliseret igennem Europarådets Kriminalitet... Læs mere
Straffen er selve frihedsberøvelsen. Den indsatte skal respekteres som menneske og skal ikke pålægges andre begrænsninger end dem, der følger af lovgivn... Læs mere
Et fængselsophold er, kort eller langt, en parentes i fangens liv, og muligheden for at holde kontakt til familie og venner og i det hele taget til det liv ... Læs mere
... Læs mere
Cheferne for de nordiske fængselsvæsener har siden begyndelsen af 1950'erne haft meget tætte forbindelser indbyrdes, hvilket har medvirket til, at straffu... Læs mere
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki