Kultusministeriet
Kultusministeriet, tidligere benyttet betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der oprettedes 1848; 1916 deltes det i Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.
Kultusministeriet, tidligere benyttet betegnelse for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der oprettedes 1848; 1916 deltes det i Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.
Kultusministeriet, 2015-16 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Kultusministeriet overtog administrationen af kirke, undervisningsvæsen og de øvrige kulturinstitutioner, herunder universitet, arkiv, museum og teater, fra de netop nedlagte kollegier Danske Kancelli og Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler
Kultusministeriets konsulent i bogsamlingssager og formand for Statens Bogsamlingskomite 1910 til 1920. Han var politisk interesseret og sad i Horsens byråd, og var fra 1885 formand for arbejderundervisning i Horsens. Her oprettede han en lille bogsamling, og fik åbnet latinskolens
Kultusministeriet (Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet) og på Indenrigsministeriet. Udenrigsforvaltningen, som siden 1770 havde været varetaget af et Departement for Udenrigske Anliggender og før da af Tyske Kancelli, indrettedes nu som et Udenrigsministerium, mens de militære kollegier afløstes af et
Kultusministeriet. Kancelliets leder, kansleren, havde helt frem til 1848 også regeringslignende opgaver, idet han kunne forelægge sager, som var drøftet i kancelliet, for kongen til hans godkendelse – eller afvisning. Organisation Ledelsesforholdene var vekslende, og i perioder var det et kollegium
Kultusministeriet, og i maj-december 1859 var han kultusminister i ministeriet Hall. I februar 1860 blev han igen kultusminister og var indtil september 1861 tillige indenrigsminister. Han gennemførte bl.a. jernbaneordningen i 1860 og Fæsteloven af 1861 og havde afgørende indflydelse
Kultusministeriet (se Ministeriet for Børn og Undervisning), men i 1916 blev Kirkeministeriet udskilt, og Thorvald Povlsen (1868-1942, radikal) udnævnt til den første kirkeminister. Anledningen var liberalteologiske angreb på kirkelige dogmer; det kirkepolitiske røre i denne forbindelse kulminerede s.å
blev det lagt ind under Kultusministeriet (siden 1916 Kirkeministeriet). På dette tidspunkt blev ydre mission primært drevet af ikke-statslige aktører, og nedlæggelsen betegner i praksis afslutningen på statsligt dansk missionsengagement. Læs mere i Den Store Danske ydre mission pietisme
de få præster i partiet posten som kirkeminister. Ligesom partiet var Dahl tilhænger af at adskille stat og kirke, men efter regeringskoalitionen med Det Radikale Venstre i 1929 måtte sådanne planer opgives. Læs mere i Den Store Danske Kirkeministeriet Kultusministeriet
Kultusministeriet sig indtil 1914 at anbefale læremidler til folkeskolen, og i Københavns Kommune opretholdt man indtil 1978 en approbationsordning, hvorefter alle undervisningsmidler skulle godkendes af skoledirektionen. Efter 1. Verdenskrig blev skolebøger genstand for international interesse, først fra Folkenes Forbund og