Kykladerne
Kykladerne har et areal på 2527 km2 og ca. 122.600 indbyggere (2011). Øgruppen former en cirkel (kyklos) med øen Delos som centrum og består af 44 større øer, hvoraf 33 er beboede – de største er Naxos, Andros, Paros, Tinos, Milos
Kykladerne har et areal på 2527 km2 og ca. 122.600 indbyggere (2011). Øgruppen former en cirkel (kyklos) med øen Delos som centrum og består af 44 større øer, hvoraf 33 er beboede – de største er Naxos, Andros, Paros, Tinos, Milos
Kykladerne. Øerne besøgtes af mennesker fra 7000-tallet f.v.t., men først efter udviklingen af hurtigere og mere sikre skibstyper opstod fra ca. 4000 f.v.t. faste beboelser. Øernes vulkanske og metamorfe stenarter var eftertragtede i det ægæiske område. Obsidian fra Milos
Kykladerne nord for Naxos i Det Ægæiske Hav; 86 km2, 9306 indbyggere (2001). Øen har lave bjerge og en klippefyldt kystlinje med mange bugter og sandstrande. Turisme Turismen er øens hovederhverv. Øen er den mest turistede og kosmopolitiske ø i
Kykladerne i Det Ægæiske Hav. Havet har præget den græske kultur siden oldtiden, og indtil slutningen af forrige århundrede var havet den vigtigste transportvej og maritim handel den vigtigste indtægtskilde. Flade kystområder findes på vestsiden af Peloponnes og ved Kalamata
Kykladerne anvendtes indridsede dekorationer, især spiraler, mens man på Kreta fremstillede den såkaldte Vasiliki-keramik, der har sorte og røde pletter som en efterligning af sten. Karakteristisk for fastlandet i mellemste bronzealder er den minoiske vare, der er ensfarvet grå
Kykladerne i Det Ægæiske Hav; 84 km2, ca. 21.500 indb. (2011). 2/3 af befolkningen er katolikker og 1/3 ortodokse. Siros består af lave, nøgne bjerge, hvoraf Pirgos (442 m) er højest. Den nordlige del er klippefyldt og ufremkommelig med få
Kykladerne; den har et areal på 121 km2 og 2202 indbyggere (2011). Amorgos er en smuk, bjergrig ø af fossilførende skifre og kalksten. Klimaet er tørt og blæsende, og om sommeren opstår ofte vandmangel. I 1835 ødelagde en tre-ugers
Kykladerne, er præget af bevoksede skiferbjerge med mange kilder. I nord er øen gold og ufrugtbar, mens den i syd er frodig og grøn. Geologisk er øen forbundet med den store ø Evia, hvorfra Andros' kilder naturligt forsynes med vand
Kykladerne. Et beskedent museum på Akropolis blev i 1865 afløst af Akropolismuseet (se Akropolis i Athen). De betydelige fund fra Agora har siden 1956 været udstillet i Attalos 2.s rekonstruerede stoa, mens Oeberlaendermuseet (1938) huser fund fra den antikke
Kykladerne. I den østlige del af Balkan ligger de uregelmæssige Rodopibjerge, og mod nordøst Balkanbjergene med Sjipkapasset, der afgrænser halvøens bjerglandskab mod Donausletten. De vestlige bjergkæder består hovedsageligt af kalksten, marmor og fyllit, dvs. helt eller delvis omdannede bjergarter, som