L'homme armé
L'homme armé er en vise fra 1400-tallet af ukendt oprindelse, der med Dufays Missa L'homme armé som ældste tilfælde indgår som cantus firmus i mere end 30 messer af bl.a. Josquin des Prés og Palestrina, der hver
L'homme armé er en vise fra 1400-tallet af ukendt oprindelse, der med Dufays Missa L'homme armé som ældste tilfælde indgår som cantus firmus i mere end 30 messer af bl.a. Josquin des Prés og Palestrina, der hver
L'homme armé og Missa Se la face ay pale, dvs. messer, hvis musikalske sammenhæng opstår gennem brugen af samme cantus firmus i alle fem satser. Efter ham har adskillige renæssancekomponister skrevet messer med L'homme armé som cantus firmus
L'Homme armé (Den bevæbnede mand). Princippet i denne messetype, der benævnes cantus firmus-messe, blev hurtigt overtaget og dyrket ihærdigt af andre komponister. Senere i århundredet afløstes det af en anden teknik, der bestod i at omdanne en flerstemmig
l'Escaut i det nordligste Frankrig, hvor han virkede indtil sin død. I de sidste år skrev Josquin bl.a. Missa de beata virgine og Missa 'Pange lingua', to af hans mest populære kompositioner. Josquins værker omfatter 18 messer (bl.a. to Missae L'homme armé
L'homme armé, som adskillige komponister lagde til grund for deres messer (bl.a. Guillaume Dufay, Pierre de la Rue, Josquin des Prés og Palestrina). I slutningen af 1400-tallet opstod en ny teknik, der bestod i at overtage en i
L'homme armé, 1570 og 1582). Kun få messer, hvoraf Missa Papae Marcelli er den kendteste, har intet forlæg. Denne messe er tydeligvis influeret af modreformationen (1545-63) og dennes krav om større hensyn til tekstens forståelighed, dvs. i musikalsk
(Dansk Biografisk Leksikon)
l'unique homme de tête qui m'est donné å l'armée", og en anden gang: "Der [Chr.] Rodsteen ist ein braver Kerl; hat aber nicht die Capacität von D., welcher gewisz eine Sache so wohl als Jemanden anzuordnen und