Lægeforeningens Boliger
Lægeforeningens Boliger, bebyggelse på Østerbro i København, der nu hedder Brumleby.
Lægeforeningens Boliger, bebyggelse på Østerbro i København, der nu hedder Brumleby.
boligs betydning blev manifesteret eksemplarisk af læger, som efter koleraepidemien i 1853 opførte Lægeforeningens Boliger på Fælleden i København (nu Brumleby) med Gottlieb Bindesbøll som arkitekt. Da handel og industri i både København og andre byer i midten af 1800-tallet
Lægeforeningens Boliger, er en bebyggelse på Østerbro i København. Den blev opført i årene 1853-1872. Boligerne er opført på initiativ af Lægeforeningen efter koleraepidemien i 1853. Arkitekter var Gottlieb Bindesbøll (blokkene A-H, 1853-1857) og Vilhelm Klein (blokkene
Lægeforeningens Boliger (Brumleby) som et eksempel på sunde arbejderboliger. I 1930'erne var der en heftig socialmedicinsk debat blandt danske og nordiske læger. I Danmark dannedes gruppen af socialistiske medicinere, bl.a. med Mogens Fog og Villars Lunn som drivende kræfter
Lægeforeningens Boliger på Østerbro fra 1854 (senere kendt som Brumleby) er det mest iøjnefaldende eksempel på bedre arbejderboliger fra denne tidlige periode. Fra midten af 1860'erne opstod nye initiativer. Det gjaldt især den kooperative Arbejdernes Byggeforening (stiftet i 1865), der
Lægeforeningens Boliger) på Østerbro i København; udsalget ophørte i 1984, men butikken blev bevaret og restaureret som museum fra 2016. Brugsforeninger var knyttet til landdistrikterne De første brugsforeninger var et led i den samtidige liberalistiske selvhjælpsbevægelse, hvor de bedrestillede stod
Lægeforeningens Boliger (Brumleby) på Østerbro, opført efter koleraepidemien i København 1853. Historicisme Anden halvdel af 1800-tallet blev historicismens tid. De historiske stilarter, romansk kunst, gotik, renæssance og barok m.m., udgjorde de inspirationskilder, som man flittigt øste af, ofte på
Lægeforeningens Boliger (Brumleby) og revision af den københavnske byggelov. Den første arbejdsmiljølov (1873) skyldtes bl.a. hans beskrivelse af børnearbejde i industrien. Han var også aktiv i bekæmpelse af alkoholmisbrug. Indsatsen gennemførtes ved talrige foredrag, pjecer og artikler samt gennem Det
Lægeforeningens Boliger (Brumleby, 1853-1857) og Landbohøjskolen (1856-1858), nu Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet. Bindesbølls radikale idéer placerede ham i et modsætningsforhold til Kunstakademiets mere konservative kræfter, men skaffede ham mange bestillinger på villabyggeri
forsørge eller tilfredsstille hende, påtog hun sig under koleraepidemien i 1853 frivillig vågetjeneste ved fattighospitalet og var fra 1854-60 ansat som Danmarks første sygeplejerske. Siden bosatte hun sig med seks forældreløse børn i Københavns første sociale boligbyggeri, Lægeforeningens boliger.