La Gioconda – maleri af Leonardo da Vinci
La Gioconda er et andet navn på Leonardo da Vincis maleri Mona Lisa. Læs mere i Den Store Danske Mona Lisa
La Gioconda er et andet navn på Leonardo da Vincis maleri Mona Lisa. Læs mere i Den Store Danske Mona Lisa
til libretto af Arrigo Boito efter Victor Hugos Angelo, tyran de Padoue (1835). I operaen om sangerinden Gioconda, der uropførtes i 1876 på Scala-operaen i Milano, indgår bl.a. Timernes dans. La Gioconda er italiensk og betyder 'den glade kvinde'.
La Gioconda Monna Lisa ('fru Lisa') fik tilnavnet La Gioconda (italiensk 'den muntre, yndefulde'), på fransk La Joconde, og hun har til alle tider fascineret med sit gådefulde smil. Portrættypen i halv figur med begge hænder synlige var i begyndelsen
La Gioconda (1876), et uhyggeligt og spektakulært drama til tekst af Arrigo Boito; det er stadig populært, bl.a. fordi balletmusikken Timernes dans indgår. Amilcare Ponchielli var den største italienske komponist mellem Giuseppe Verdi og den næste generation af operakomponister med
La Gioconda (med "Timernes dans"). På grundlag af Johann Wolfgang von Goethes Faust skrev Arrigo Boito teksten og den Wagnerinspirerede musik til operaen Mefistofele, hvis uropførelse i Milano 1868 gav anledning til optøjer, der medførte politiforbud; den reviderede version fra
La Gioconda fra 1899 (opsat på Det Kongelige Teater som Gioconda i 1901). Diktatoren d'Annunzio Gabriele d'Annunzios bedrifter som flyverhelt under krigen gav genlyd i europæisk presse, og i 1919 organiserede han en privat besættelse af byen Fiume
Rienzi, først uropført i Dresden 1842, fik premiere i Paris 1869. Nogle mener desuden, at Ambroise Thomas’ Hamlet (1868), Verdis Aida (1871), Amilcare Ponchiellis La Gioconda (1876) og Hector Berlioz’ Les Troyens (Trojanerne, 1863 og 1890) skal henregnes til genren.
La Gioconda i arenaen i Verona 1947. Derpå fulgte triumfer på italienske og internationale scener i et bredt repertoire fra Richard Wagner til Vincenzo Bellini, hvis bel canto-repertoire hun var med til at genoplive. Maria Callas var med sine
(Gyldendals Teaterleksikon)
La città morta 1898 (Den døde by 1908) og La Gioconda 1899 (Gioconda Det Kongelige Teater 1901), hvori Eleonora Duse, der i nogle år var hans elskerinde, fejrede store triumfer. Det religiøse spil Le Martyre de Saint-Sebastian er 1911 sat
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
La Gioconda. Hun var altid sin ægtefælle en trofast støtte, og da det begyndte at gå galt for ham, efter at han i 1902 havde forenet Dagmarteatret og Casino under en fælles ledelse, blev hun tillige en glødende forsvarer. Efter