Ladbyfundet
Ladbyfundet, fornem vikingetidsgrav ved landsbyen Ladby på Fyn, 3 km sydvest for Kerteminde. I begyndelsen af 900-t. blev en høvding begravet her i et ca. 21,5 m langt og ca. 3 m bredt skib, Ladbyskibet, med rige gravgaver
Ladbyfundet, fornem vikingetidsgrav ved landsbyen Ladby på Fyn, 3 km sydvest for Kerteminde. I begyndelsen af 900-t. blev en høvding begravet her i et ca. 21,5 m langt og ca. 3 m bredt skib, Ladbyskibet, med rige gravgaver
ved Vendel og Valsgärde. Mest kendt blandt vikingetidens skibsbegravelser er Osebergskibet og Gokstadskibet ved Oslofjorden, Ladbyfundet på Fyn, bådkammergraven fra Hedeby og en række af de tidlige kristne grave fra Sebbersund ved Ålborg, der er en nyudgravet handels- og gravplads.
G. Rosenberg var en dansk konservator ved Nationalmuseet fra 1895. Rosenberg var en fremragende udgraver og konservator, bl.a. i forbindelse med Hjortspringfundet og Ladbyfundet. Selv udgav han Hjortspringfundet (1937).
Ladbyfundet). Omkring skibet er opført et museum, der drives af Kertemindeegnens Museer. Kerteminde opstod i 1300-t. med basis i de store sildemarkeder, der blev holdt i området om efteråret, og byen blev senere en betydelig handels- og fiskeriby i
er et vikingeskib fra Ladby ved Kerteminde. Læs mere i Den Store Danske Ladbyfundet
resterne af en skibsbegravelse bevaret ved Ladby på Fyn (se Ladbyfundet); fra Norge kendes bl.a. Gokstadfundet og Osebergfundet, fra Sverige gravene ved Vendel og Valsgärde, og endelig kendes fra Slesvig bådkammergraven ved Hedeby. Læs mere i Den Store Danske bådgrav
(Dansk Biografisk Leksikon)
Ladbyfundet: Ladbyskibet, 1957 (Nordiske fortidsminder VI, 1) som er T.s arkæologiske hovedværk. En populær udgave af samme er Vikingeskibet ved Ladby, 1959 (2. opl. 1975). Endvidere Moseliget fra Borremose i Himmerland, Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1947, Moseliget fra Tollund, Årbøger for