Ladbyskibet
er et vikingeskib fra Ladby ved Kerteminde. Læs mere i Den Store Danske Ladbyfundet
er et vikingeskib fra Ladby ved Kerteminde. Læs mere i Den Store Danske Ladbyfundet
Ladbyskibet fra 1999 i forholdet 1:10 danner nu udgangspunkt for en genskabelse af skibet i fuld størrelse, påbegyndt i 2011, forventet afsluttet 2017. En ældre rekonstruktion af Ladbyskibet, Imme Gram, bygget 1963 i Endrupskov (Imme) ved Gram af spejdere
Ladbyskibet og Ribes centrum. På Gjerrild Strand, Djursland, er der fundet tolv økseformede barrer, der sikkert stammer fra et strandet norsk skib. Mellem 1100 og 1600 fremstilledes hovedparten af det jern, der anvendtes i Danmark, i de østdanske landsdele Skåne
Ladbyskibet (se Ladbyfundet). Omkring skibet er opført et museum, der drives af Kertemindeegnens Museer. Kerteminde opstod i 1300-t. med basis i de store sildemarkeder, der blev holdt i området om efteråret, og byen blev senere en betydelig handels- og
(Trap Danmark)
Ladbyskibet beskrives ganske præcist. Det var knap 22 m langt og næsten 3 m bredt med plads til 30 roere. Vantringe af jern viser, at skibet har haft sejl, og forstavnen har båret et dragehoved med mankekrøller af jern, mens
(Dansk Biografisk Leksikon)
Ladbyskibet udgravedes af apoteker Helweg Mikkelsen, Odense, var de mange dyreskeletter et oplagt emne til en ny artikel i DVA 1937, Skeletfundene i Ladbyskibet. I de følgende år udkom i DVA fem små artikler hvis gennemgående emne er hesten. De
(Danmarks Oldtid)
Ladbyskibet fra Fyn. Hertil kommer to 1000-tals langskibe,30 som delte skæbne med de øvrige Skuldelevskibe og blev sænket som en del af spærringen af Peberrenden i Roskilde Fjord, samt det ekstraordinært store skib Roskilde 6. Det var ikke
(Trap Danmark)
Ladbyskibet i Kerteminde Kommune, som er dateret til ca. 900-ca. 950. I Kongeå ved Gredstedbro blev der i 1945 fundet vragrester, bl.a. i form af køl- og stævnfragmenter samt spantdele fra et ca. 20‑25 m langt egebygget skib
(Dansk Biografisk Leksikon)
Ladbyskibet, 1957 (Nordiske fortidsminder VI, 1) som er T.s arkæologiske hovedværk. En populær udgave af samme er Vikingeskibet ved Ladby, 1959 (2. opl. 1975). Endvidere Moseliget fra Borremose i Himmerland, Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1947, Moseliget fra Tollund, Årbøger for nord
(Danmarkshistorien)
Ladbyskibet i en gravhøj på Fyn og udgravningerne af vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse, der blev foretaget af Nationalmuseets direktør Poul Nørlund. Efter en folkeindsamling, som bl.a. Niels Bohr og Johs. V. Jensen stillede sig bag, fik Nationalmuseet i 1937 en