Latinus
var i romersk mytologi en konge i Latium, som i Vergils Æneide modtog Æneas på hans flugt fra Troja og gav ham sin datter Lavinia til ægte.
var i romersk mytologi en konge i Latium, som i Vergils Æneide modtog Æneas på hans flugt fra Troja og gav ham sin datter Lavinia til ægte.
Latinus, som giver ham sin datter. Juno tilskynder Turnus, som var forlovet med Latinus' datter, til kamp mod trojanerne 8. sang Æneas sejler op ad Tiberen til det sted, hvor Rom engang skal ligge; her beder han kong Euander om
latinus 'latin'), oprindelig spansk ord for en person, som var blevet "latiniseret" efter romernes erobring af Spanien 100-t. f.Kr. I 1500- og 1600-t. blev ladino brugt i Mellemamerika om spansktalende indianere. Senere betegnede termen generelt personer af blandet
Latinus som fælles forfader. De talte samme sprog, latin, og havde fælles kulter, især samlet på Albanerbjerget. Fra 500-tallet f.v.t. udgjorde latinerne en række småstater, bl.a. Rom, der som den største søgte at dominere de andre. Med den cassianske
de livres rares et précieux (7 bind, 1859-1869), et udvalg af Europas mest værdifulde bøger, udgav Graesse en omfattende fortegnelse over latiniserede stednavne, Orbis latinus (1861 og senere genoptryk), og værker om Den Evige Jøde (Ahasverus) og om Tannhäuser.
Vergil, modstiller helten pius Aeneas 'den pligttro Æneas' med perfidus Turnus 'den upålidelige Turnus'. Han var forlovet med kong Latinus' datter Lavinia, men Æneas dræbte ham i tvekamp, ægtede kongedatteren og lagde dermed den første grund til det senere Rom.
Latinus, som lod Æneas få prinsesse Lavinia og hans kongerige, efter at Æneas havde dræbt rivalen Turnus. Dette Æneassagn kom hurtigt i konflikt med sagnet om Romulus og Remus, der efter traditionen grundlagde Rom i 753 f.Kr. Cato d.æ
(Dansk Biografisk Leksikon)
Latinus" til at skrive sine "Curæ posteriores de barbarismis et idiotismis sermonis Latini" hvori han højligt roser B.s arbejde som har bragt ham til at rette flere af sine tidligere påstande, men også fremfører kritik der bevægede B. til 1682 at