L.A. Ring
Laurits Andersen i 1881 tog navn efter sin fødeby i Sydsjælland, var det en gestus, der kendetegnede hele hans virke. De mennesker og det landskab, Ring var rundet af, blev et blivende tema i hans kunst, samtidig med at han
Laurits Andersen i 1881 tog navn efter sin fødeby i Sydsjælland, var det en gestus, der kendetegnede hele hans virke. De mennesker og det landskab, Ring var rundet af, blev et blivende tema i hans kunst, samtidig med at han
Laurits Petersen Gadens roman (1896) og Lauritz Larsens Halvmennesker (1903). Almuelitteraturen og rædselsrealismen er ofte blevet afvist som faktisk arbejderlitteratur. Det skyldes dels forfatternes manglende forbindelse til og forankring i arbejderbevægelsen; dels en pessimistisk fremstilling af arbejderne som en klasse uden politisk og samfundsbestemmende potentiale. 2. Gennembrud, 1900-1920 Arbejderlitteraturen
Laurits Tuxen, Theodor Philipsen, P.S. Krøyer og mange andre rejste i 1870'erne til Paris, hvor de besøgte realisten Leon Bonnats private kunstskole. Den nationale konservatisme led i 1878 et sviende nederlag gennem den hårde medfart, den internationale aviskritik gav den danske billedkunsts repræsentation på Verdensudstillingen i Paris. Det gav
(Dansk Biografisk Leksikon)
Laurits Andersens fond). Foto. Bibliografi H. Hergel i Gads danske mag. 1926 377–85. Olaf Linck: En dansker i Østen. Laurits Andersens livs eventyr, 1927. S. Langkjær i Politiken 6.3.1931. Mindeord om Laurits Andersen ved hundredåret for hans fødsel 1849–6.8.-1949. – Levnedsberetning
(Trap Danmark)
Laurits Andersen, 1854-1933, maler. *15.8.1854 i Ring, Hammer Sogn, ?10.9.1933 i Skt. Jørgensbjerg ved Roskilde, urne i Roskilde (Skt. Ibs Kgrd.). Kaldte sig Ring fra 1881, navneskift 29.6.1896. Forældre: Husmand, tømrer, hjulmager Anders Olsen og Johanne Andersdatter. ~25.7.1896 i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Laurits Andersens fond 1934–38 og i 1976 medlem af bestyrelsen for Klintfonden. Personlige erfaringer fra store europæiske industrivirksomheder har præget B.s forfatterskab der indledtes 1928 med Byen ved Floden, en samling ganske stærke prosadigte med polsk atmosfære og skarpe
(Dansk Biografisk Leksikon)
Laurits Andersens fond 1940 (formand 1943-52) og for Otto Mønsteds fond fra 1941, medlem af Industrirådet fra 1941, af Industriforeningens repræsentantskab fra 1944 og præsident for Civilforsvarsforbundet fra 1952. Af tillidshverv inden for erhvervslivet kan nævnes: formand for Nordisk
(Dansk Biografisk Leksikon)
Laurits Andersens fond og 1965-70 konsulent for Østifternes kreditforening. W. P. gjorde også en indsats for sine faglige kolleger. 1953 var han formand for et udvalg om økonomernes organisationsforhold og blev den første formand for Danske økonomers forening 1953-56. 1965 fik
(Dansk Biografisk Leksikon)
Laurits Andersens beslutning 1926 om at skænke en mio. kr. til Nationalmuseets nybyggeri. Familie Forældre: savskærer, senere landmand Frederik Øjudsen (ved dåben Tallaksen, 1823-86) og Nicoline Margrethe Møller (1829-86). Gift i 1880erne i Shanghai med Ah Quui, født
(Dansk Biografisk Leksikon)
Laurits Andersens fond 1952-64, medlem af Norges tekniske videnskabsakademi fra 1958, medlem af bestyrelsen for fabrikant Otto Johannes Bruuns fond 1960-63 og for A/S Fisker og Nielsens fond 1960-71 (formand 1961-71), formand for jernindustriens forskningsudvalg fra