Leo 3.
Leo 3., d. 12.6.816, pave fra 795. Efter en sammensværgelse søgte han hjælp i Frankerriget. Karl den Store kom til Rom, og juledag år 800 kronede Leo 3. ham til kejser; denne genopliven af det antikke kejserdømme fik stor betydning
Leo 3., d. 12.6.816, pave fra 795. Efter en sammensværgelse søgte han hjælp i Frankerriget. Karl den Store kom til Rom, og juledag år 800 kronede Leo 3. ham til kejser; denne genopliven af det antikke kejserdømme fik stor betydning
3. 731-741 Zacharias 741-752 Stefan 2. 7522 Stefan 2. (eller 3.) 752-7572 Paul 1. 757-767 Konstantin 2. 767-768 Filip 768 Stefan 3. (eller 4.) 768-7722 Hadrian 1. 772-795 Leo 3. 795-816 Stefan
Leo 3. handlede på egen hånd, da han kronede Karl. Først ved traktaten i Aachen 812 blev denne handling accepteret af den byzantinske kejser i Konstantinopel. To år efter døde Karl i det Aachen, der nok har været hans foretrukne
Leo 3., og det gamle longobardiske aristokrati blev efterhånden trængt ud og erstattet af frankiske embedsmænd, som i århundreder kom til at udgøre kernen i et feudalt magtapparat i tæt samarbejde med de kirkelige institutioner. Kort efter den frankiske magtovertagelse
Leo 3. i Rom. Kristningen af Tyskland fuldendes. Rivalisering mellem Frankerriget, Rom og Byzans om kristningen af Europas slaviske folkeslag. 826 Missionæren Ansgar ankommer til Danmark. 909 Klostret i Cluny grundlægges: cluniacenserbevægelsen. ca. 965 Kong Harald Blåtand døbes og befaler
Leo 10. og Paul 3. Allerede mens han levede, udkom der to biografier om ham: Et afsnit i Giorgio Vasaris Vite (1550) og Ascanio Condivis biografi fra 1553. Michelangelos gravmæle, tegnet af Vasari, findes i Santa Croce-kirken i Firenze
Leo 10.s og Paul 3.s mægtige byggeaktiviteter, der blev ledet af de store renæssancekunstnere Donato Bramante, Rafael (Rafaello Santi) og Michelangelo. Karl 5., der fra 1520 og frem til sin abdikation i 1556 udbyggede og fastholdt sin position
Leo 9., Bruno, 21.6.1002-19.4.1054, pave fra 1049. Det var kejser Henrik 3., der udnævnte ærkebiskop Bruno af Toul til pave, men som Leo 9. hævdede han pavestolens uafhængighed og suveræne overhøjhed over kirken. Han samlede en gruppe personlige rådgivere
Leo 1. den Store, d. 10.11.461, romersk biskop (pave) fra 440; han hævdede energisk romerbispens stilling som apostlen Peters efterfølger og øverste autoritet i kirken. Pga. kraftig modstand fra især galliske og norditalienske bisper måtte Leo 1. søge retslig anerkendelse af sit krav fra kejser Valentinian 3
3 Martin af Porres 4 Karl Borromæus 7 [Willibrord] 9 Laterankirkens indvielse 10 Leo den Store 11 Martin af Tours 12 Josafat 15 Albert den Store 16 Margrethe af Skotland eller Gertrud 17 Elisabeth af Ungarn 18 Peters- og Pauluskirkernes