Lichtenau
Lichtenau, tysk navn for misson i Sydgrønland; nu nedlagt grønlandsk bygd, se Alluitsoq.
Lichtenau, tysk navn for misson i Sydgrønland; nu nedlagt grønlandsk bygd, se Alluitsoq.
Lichtenau, tysk 'den lyse lavning', nedlagt bygd i Kommune Kujalleq, Sydgrønland. Bygden blev anlagt som tysk mission i 1774 af herrnhuternes brødremission og blev i 1900 overtaget af staten. Missionen havde herefter grønlandske præster indtil 1961. Pastor Jens Chemnitz (1891-1966) flyttede
Lichtenau), og som søn af en herrnhutisk missionær lærte han det grønlandske sprog som barn. Efter uddannelse i Europa kom han 1841 tilbage og blev skoleleder ved Ny Herrnhut i Nuuk. Han blev afskediget i 1859, men derefter ansat ved
(Dansk Biografisk Leksikon)
Lichtenau sydligst i landet hvor han bl.a. fik bygget en kirke. 1869 udvalgte menigheden i Tyskland ved lodtrækning hans hustru som han blev gift med samme år i Lichtenau. 1873 blev han forflyttet til Ny Herrnhut ved Godthåb. Men de
(Dansk Biografisk Leksikon)
Lichtenau, begravet sst. C. blev dimitteret fra Godthåb seminarium 1873 og fik videregående uddannelse i Danmark 1875-77 og 1880-83. Han blev præsteviet 1883 og ansat som præst i Julianehåb 1883-85, Holsteinsborg 1885-1900, Frederiksdal 1901-12 og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Lichtenau til 1943 og endelig i Fiskenæsset til sin pension 1950. Sit otium tilbragte han i Godthåb hvor han udfoldede en rig aktivitet som maler af naturalistiske landskabsmotiver med en for grønlandske malere sjælden frigjorthed i forhold til farverne. Maleriet
(Dansk Biografisk Leksikon)
Lichtenau syd for Julianehåb og tog 1912 sin afsked fra Grønland. – I det lille skrift Til Angmagssalik har R. givet en skildring af den lille østgrønlandske eskimostamme mens den endnu befandt sig i naturtilstand, og gennem hans dagbøger som er
(Dansk Biografisk Leksikon)
Lichtenau, 1904 til Jakobshavn og 1909 til Godthåb hvor han året efter blev forstander for seminariet og i 15 år tog sin fars tidligere arbejde op og prægede en generation af kateketer med sin fromhed og sit retlinede væsen. 1918 udnævntes
(Dansk Biografisk Leksikon)
Lichtenau, siden ved Lichtenfels og til sidst ved Ny Herrnhut i Godthåb. Han genvandt hurtigt sin barndoms sprogfærdighed i grønlandsk og blev leder af en slags herrnhutisk seminarium, Gehülfenschule, som blev oprettet efter de danske myndigheders krav om bedre skoleundervisning
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Lichtenau) i Sydgrønland. Som helt ung kom hun som en af meget få piger på den toårige efterskole i Qaqortoq (Julianehåb), hvorfra hun tog eksamen i 1934. Hun ville gerne have været seminarieuddannet, men på den tid var det meget