Louis Seize
Louis Seize, (fr.), ludvig den 16.s stil: en overgangsform mellem rokoko og empire.
Louis Seize, (fr.), ludvig den 16.s stil: en overgangsform mellem rokoko og empire.
Louis-Seize-stil, den tidlige nyklassicistiske stil inden for arkitektur og interiørkunst i Frankrig. Stilen opstod omkring 1750 som reaktion på rokokoens svungne linjer og sluttede omtrent, da Ludvig 16 kom på tronen i 1774. Arkitekter som Ange-Jacques Gabriel
Louis-Seize-stil (1760-1790). Den er dækket af et samtidigt trælåg med dobbelt bladroset og bladkogle. Fonten er måske fra Johannes Wiedewelts værksted. Kirkebænkene Kirkens bænke med vandret afsluttede gavle og glatte døre er fra begyndelsen af 1800-tallet
Louis-Seize, directoire, empire, gustaviansk, regency etc., ligesom afvigelser fra en mere strikt antikkopiering rubriceres som romantik. Stilbetegnelserne kan være nyttige dateringsredskaber. Men indholdsmæssigt set er alle de nyklassicistiske undergrupper sider af samme sag, nemlig af den stil, som ville
Louis-Seize), nu blot med klassisk fortegn. Først med empiren skete en markant ændring; bronzerne bibeholdtes, men såvel selve formen som dekorationen forenkledes kraftigt. Inspirationen fra antikken gjorde sig direkte gældende, hvor det under klassicismen var en fri bearbejdelse, lige
Louis Seize-stil), og selvom alle spor af det gamle kirkerum i dag er forsvundet på Hellebækgård, er meget af inventaret bevaret i den nye Hellebæk Kirke. Den nuværende kirke i nybarok stil blev bygget i 1920 efter tegning af
Louis-Seize-stil og blev anskaffet i 1784. Nedefra og op forestiller tavlens malerier vigtige scener fra de sidste dage i Jesu liv. Først nadveren, så korsfæstelsen på Golgata og øverst gravlæggelsen. Af gravminder kan nævnes to epitafier, dvs. mindetavler
Louis-Seize-stil, består af en etage med store palævinduer over en høj kælder. En bred terrasse vender ud mod den parklignende have i fransk stil, som fortsætter ned mod floden Gironde. Navnet Beychevelle skulle stamme fra, at de forbisejlende
af 50% sauvignon blanc, 40% sémillon og 10% muscat. Château Bonnet har i generationer været ejet af familien Lurton og Récapet. Hovedbygningen er opført i 1770'erne i Louis-Seize-stil og danner sammen med de 2 sidefløje et smukt ensemble.
Louis-Seize-stil, hvis facades midterparti er forsynet med søjler i en halvrund cirkel, og det flade tag er prydet med en attika. I tidligere tider kaldtes slottet også for "de Marbuzet", og i mange år ejedes slottet af vindynastiet