Louis de Broglie
var en fransk hertug og fysiker, som fik nobelprisen i fysik i 1929. Han var professor ved Institut Henri Poincaré i Paris 1928-1962. I sin doktorafhandling fra 1924 antog de Broglie, at partikler i bevægelse, fx en elektron, kan
var en fransk hertug og fysiker, som fik nobelprisen i fysik i 1929. Han var professor ved Institut Henri Poincaré i Paris 1928-1962. I sin doktorafhandling fra 1924 antog de Broglie, at partikler i bevægelse, fx en elektron, kan
Broglie, 27.4.1875-14.7.1960, fransk hertug og fysiker, bror til Louis de Broglie. Efter endt militærkarriere etablerede de Broglie for egne midler et veludstyret laboratorium, som hurtigt tiltrak sig lovende unge forskere, heriblandt broderen Louis. Forskningen var i begyndelsen centreret omkring
Broglie-bølgelængden), h er Plancks konstant, og p er bevægelsesmængden. Fx har en metalelektron, der bevæger sig med hastigheden 700.000 m/s, en de Broglie-bølgelængde på 1 nm. Læs mere i Den Store Danske fysik fysik – de store skridt kvantemekanik Louis
Louis de Broglies hypotese om partiklers bølgeegenskaber fra 1923. Schrödinger tog også de første skridt til at vise, at matrixmekanik og bølgemekanik er to ligeværdige måder at anskue den samme underliggende fysik på. Schrödinger, og med ham Albert Einstein og
Louis de Broglie (Frankrig) Arthur Harden (Storbritannien) og Hans von Euler-Chelpin (Sverige) Christiaan Eijkman (Holland) og sir Frederick G. Hopkins (Storbritannien) 1930 Sir Chandrasekhara V. Raman (Indien) Hans Fischer (Tyskland) Karl Landsteiner (Østrig) 1931 ingen uddeling Carl Bosch og
Louis de Broglie til at foreslå, at en massepartikel med impulsen p omvendt kan beskrives som en bølge med bølgelængden λ = h/p (se bølge-partikel-dualitet og kvantefeltteori). I elementarpartikelfysikken overfører fotonen den elektromagnetiske del af den elektrosvage kraft. Læs
Louis de Broglies disputats, hvor det blev postuleret, at partikler har bølgeegenskaber. Denne idé sammen med hans eget arbejde med kvantestatistik førte ham i slutningen af 1925 til en ny atomteori baseret på bølgefunktioner (ψ-funktioner). Efter et mislykket forsøg
Louis de Broglies teori om elektronens bølgenatur. For dette arbejde fik Thomson Nobelprisen i fysik i 1937 sammen med Clinton J. Davisson, der uafhængigt havde demonstreret samme fænomen. Læs mere i Den Store Danske de Broglie-bølgelængde modtagere af Nobelprisen
Louis de Broglie (Frankrig) 1928 Owen W. Richardson (Storbritannien) 1927 Arthur H. Compton (USA) og Charles T.R. Wilson (Storbritannien) 1926 Jean B. Perrin (Frankrig) 1925 James Franck og Gustav L. Hertz (Tyskland) 1924 Manne Siegbahn (Sverige) 1923 Robert A. Millikan
(Dansk Biografisk Leksikon)
Louis de Broglie i Paris, 1927–29 hos Max Bom i Göttingen og 1929–30 hos Wolfgang Pauli i Zürich. Ved siden af København var disse institutioner dengang de vigtigste centre for den teoretiske atom- og kvantefysik der på den