Lægeloven
Lov om udøvelse af lægegerning, trådte i kraft 1.1.1935 og er senere ændret flere gange. Loven gav på samme tid læger særlige rettigheder og pligter og medførte, at en læge kunne miste sine rettigheder, hvis han eller hun ikke levede
Lov om udøvelse af lægegerning, trådte i kraft 1.1.1935 og er senere ændret flere gange. Loven gav på samme tid læger særlige rettigheder og pligter og medførte, at en læge kunne miste sine rettigheder, hvis han eller hun ikke levede
af patienter. Det erstatningsretlige ansvarsgrundlag for læger og andre medicinalpersoner er som udgangspunkt culpa, og målestokken for, om der er optrådt culpøst, er professionens. Erstatningsansvar forudsætter altså, at den pågældende læge mv. ikke lever op til normerne for god og forsvarlig udøvelse af lægegerningen. Med Patientforsikringslovens ikrafttræden i 1992 blev
er betegnelsen for de sygdomsopfattelser, hygiejniske foranstaltninger, religiøse tabuer, offerforskrifter og ritualbeskrivelser relateret til ernæring, sundhed og sygdom, som kan findes i de ældste af Jødedommens religiøse skrifter. Inklusive de oplysninger om lægegerning og læger, som man kan finde samme