Lublinunionen
var en union indgået mellem Polen og Litauen i 1569, se Litauen – historie.
var en union indgået mellem Polen og Litauen i 1569, se Litauen – historie.
Lublinunionen, der bestod indtil Polens delinger i slutningen af 1700-tallet; i denne periode brugtes betegnelsen litviny 'litauere' om den hviderussiske befolkning, hvoraf størstedelen oprindelig var græsk-ortodokse bønder. Fra 1596 tilsluttede den hviderussiske bondebefolkning sig i stort tal den
Lublinunionen, hvor Litauen måtte acceptere polsk dominans i alle overordnede politiske spørgsmål. Derfor blev Polens historie indtil 1795 til dels også Litauens historie. Den litauiske adel blev stadig mere poloniseret, mens litauisk sprog og kultur overlevede i bondebefolkningen. På trods
Lublinunionen; personalunionen afløses af en realunion med Litauen 1572 Polen bliver valgkongedømme 1697-1763 Personalunion med Sachsen 1772, 1793 og 1795 Polens tre delinger; Preussen, Rusland og Østrig deler landet mellem sig 1807 Frankrig opretter Warszawahertugdømmet 1815 Kongres-Polen oprettes
Lublinunionen 1569 indgik Polen og Litauen en føderation med et fælles valgt statsoverhoved og et fælles parlament, Sejmen, men med separat lovgivning, forvaltning, økonomi og hærvæsen. Med Sigismund 2. August uddøde slægten Jagiełło. Adelen valgte i 1573 den franske konges
førte tillige en aktiv Østersøpolitik med opbygning af en flåde. Det lykkedes for Sigismund 2. at sikre sig herredømmet over størstedelen af Livland efter Den Tyske Ordens sammenbrud i 1561. Han gennemførte desuden Lublinunionen mellem Polen og Litauen i 1569.
Lublinunionen, kom Vilnius under stærk polsk indflydelse. Efter Polen-Litauens deling i 1795 var Vilnius en russisk guvernementsby indtil Litauens uafhængighed i 1918. Vilnius blev imidlertid i 1920 besat af og i 1922 indlemmet i Polen, og Kaunas blev udnævnt
Lublinunionen 1569 mellem Polen og Litauen betød, at Warszawa kom til at ligge i centrum af riget og gradvist afløste Kraków som landets hovedstad. Under svenskekrigene 1655-1657 led byen meget ved belejringer, besættelse og direkte ødelæggelser. Ved genopbygningen blev
Lublinunionen i 1569 udsattes for et øget pres fra det katolske Polen, øgedes indvandringen af kosakker betydeligt. Skønt Zaporizjzja formelt stod under Polen, udgjorde det nu en labil zone mellem Polen, Rusland og Tyrkiet. Efter en opstand i 1654 sluttede