Lucky Luke
Lucky Luke optrådte første gang i 1945 i en kortere historie i bladet Spirou, og figuren tog for alvor form under Morris' USA-ophold i årene 1948-1954. Med albummet Des Rails sur la prairie (på dansk Spor over prærien
Lucky Luke optrådte første gang i 1945 i en kortere historie i bladet Spirou, og figuren tog for alvor form under Morris' USA-ophold i årene 1948-1954. Med albummet Des Rails sur la prairie (på dansk Spor over prærien
Lucky Luke, kan bl.a. nævnes Iznogood og Jerry Spring. Desuden var Goscinny medstifter og redaktør af det franske tegneseriemagasin Pilote. At René Goscinny på mange måder var drivkraften og den virkelige idémand bag de mange serier, kan ses af det
Lucky Luke. Bandens medlemmer Kernen i banden var Grattan (Grat, 1861-1892), Robert (Bob, 1870-1892) og Emmett (1871-1937), der først var lovens håndhævere, men snart ernærede sig som hestetyve og togrøvere; senere sluttede William (Bill, 1863-1894) sig
Lucky Luke og Smølferne. Efter 2. Verdenskrig var belgierne endvidere foregangsmænd mht. udgivelse af serier i albumform. Denne form bredte sig siden til resten af Europa, hvor den i 1970'erne var med til at ændre tegneseriemarkedet betydeligt, således at
og Luc Dardenne, hvis socialt bevidste skildringer af samfundets udstødte har indbragt dem talrige filmpriser. Endelig er Belgien kendt for sine animationsfilm, bl.a. filmatiseringerne af de nationale tegneseriehelte Asterix, Tintin og Lucky Luke. Læs mere i Den Store Danske Belgien
Lucky Luke og Splint & Co. De to blev lagt sammen som Forlaget Carlsen, som udgiver ca. 350 nye titler årlig med hovedvægten lagt på børne- og ungdomsbøger, billedbøger, letlæsningsbøger, male- og aktivitetsbøger og en illustreret serie, Året i billeder
Morris, belgisk tegner, se Lucky Luke.
Lucky Luke. I Danmark trivedes tegneserieproduktionen under krigen uden konkurrence fra engelsksprogede rivaler. Kendte figurer som Carlt, Willy paa Eventyr, Styrmand Rask, og Rasmus Klump blev skabt. Perioden var præget af en stigende velstand, hvilket reflekteres i serier som Karl
Lucky Luke måtte aflægge sin håndrullede cigaret, og søulken Kaptajn Haddock i Tintin-tegnefilmene sin uundværlige snadde. Filosoffen Jean-Paul Sartre røg mindst 40 cigaretter daglig; i værket Væren og intet (1943) så han piben som en ejendel, der forlænger