Lucrets
Lucrets, Lukrets, Titus Lucretius Carus, ca. 98-55 f.Kr, romersk digter og filosof. Hans eneste digteriske indsats er et langt digt i heksametre; det ser ud til, at han aldrig blev færdig med digtet, som Cicero skal have medvirket til
Lucrets, Lukrets, Titus Lucretius Carus, ca. 98-55 f.Kr, romersk digter og filosof. Hans eneste digteriske indsats er et langt digt i heksametre; det ser ud til, at han aldrig blev færdig med digtet, som Cicero skal have medvirket til
Lucrets filosofisk læredigt 86-35 Sallust historie 84-54 Catul lyrik 70-26 Gallus elegi 70-19 Vergil epos, læredigte mv. 65-8 Horats lyrik mv. 59 f.Kr.-17 e.Kr. Livius historie 55-efter 16 f.Kr. Properts elegi 50-19 f.Kr
Lucrets og Tacitus. Med bogtrykkerkunstens gennembrud i anden halvdel af 1400-tallet blev det praktisk muligt at udbrede kendskabet til antikkens litteratur i et helt andet omfang end før. De første antikke forfatterskaber, der blev trykt, var Cicero i 1465, Cæsar
Lucrets forklarede religion som et psykologisk udslag af dødsangst, og sofisten Kritias (300-t. f.Kr.) så ligefrem religion som de herskendes opfindelse for at holde folk nede. Platonikerne og siden stoikerne formulerede heroverfor et filosofisk gudsbegreb: Gud er tilværelsens organiserende
Lucrets har beskrevet visse "afbilleder af ting som et slags hudlag, der har revet sig løs fra tingenes overflade og flyver hid og did i luften". Det latinske ord simulacra, som han anvender for afbilleder, står som begreb i centrum
Lucrets, er det dog muligt at få et nuanceret billede af Epikurs filosofi. Fra 306 f.v.t. var han filosofisk lærer i Athen, hvor mødet med de filosofiske skoler (især Aristoteles') hjalp ham til klarhed. Epikurs skole kaldtes "Haven" efter den
i 1600-t.s Frankrig hentede fornyelse i en kristen atomisme, og for hvem De rerum natura af den romerske digter Lucrets var en væsentlig inspirationskilde; navne som Pierre Gassendi og Cyrano de Bergerac forbindes hermed. Se også deisme og fritænker.
Lucrets, Kelsos, Ptolemaios og Archimedes. Disse inspirerede forskerne og var ofte afgørende for deres nye teorier. Kopernikus' banebrydende De revolutionibus (1543) stod således direkte i gæld til Ptolemaios' Almagest. Tilsvarende var Niccolò Tartaglia, Geronimo Cardano og Giovanni Benedetti (1530-1590) i
Lucrets' De rerum natura (Om verdens natur, 1. årh. e.v.t.) var en poetisk popularisering af Demokrits og Epikurs atomlære. Der var kun få romerske opfindelser, men til gengæld en kraftig udvidelse og organisering af teknologi inden for en række områder
Lucrets skrev læredigtet De rerum natura (Om verdens natur), inspireret af Epikurs filosofiske system. Cicero fremstillede i en række filosofiske og statsteoretiske arbejder fra 50'erne og 40'erne f.Kr. de vigtigste dele af den græske filosofi på latin og