Ludvig 4.
Ludvig 4., d'Outremer (fransk 'fra hinsides havet'), 921-954, konge af Frankrig fra 936, søn af Karl 3. den Enfoldige. Tilnavnet hentyder til, at han under sin fars fangenskab opholdt sig i England. Uden nogen egentlig magtbase i Frankrig
Ludvig 4., d'Outremer (fransk 'fra hinsides havet'), 921-954, konge af Frankrig fra 936, søn af Karl 3. den Enfoldige. Tilnavnet hentyder til, at han under sin fars fangenskab opholdt sig i England. Uden nogen egentlig magtbase i Frankrig
Ludvig 4. Barnet, 893-20/24.9.911, østfrankisk (tysk) konge fra 900. Ludvig var søn af Arnulf af Kärnten og den sidste af den karolingiske slægt i Det Østfrankiske Rige. I hans regeringstid overtog stammehertugerne reelt magten i riget.
Ludvig 4.s angreb. I kampene mod Ludvig 4. skulle Richard ifølge historieskriveren Dudo fra St. Quentin have fået hjælp af Haigroldus rex Daciae, som menes at være Harald 1. Blåtand. Richard blev første gang gift med Hugo 1. Capets
Ludvig 2. den Tyske 876-880 Karloman 876-882 Ludvig 3. den Yngre 876-887 Karl 3. den Tykke (kejser 881-887) 887-899 Arnulf (kejser 896-899) 900-911 Ludvig 4. Barnet 911-918 Konrad 1. Den saksiske slægt
Ludvig 6. den Tykke 1137-80 Ludvig 7. den Unge 1180-1223 Filip 2. August 1223-26 Ludvig 8. 1226-70 Ludvig 9. den Hellige 1270-85 Filip 3. den Dristige 1285-1314 Filip 4. den Smukke 1314-16 Ludvig
Ludvig 6. den Tykke 1137-80 Ludvig 7. den Unge 1180-1223 Filip 2. August 1223-26 Ludvig 8. 1226-70 Ludvig 9. den Hellige 1270-85 Filip 3. den Dristige 1285-1314 Filip 4. den Smukke 1314-16 Ludvig
4., Ludvig 13., Ludvig 14., Ludvig 15. og Ludvig 16. sad slægten på tronen til 1792, da sidstnævnte blev afsat og henrettet året efter. Denne linje beklædte atter tronen 1814/15-30 med Ludvig 16.s brødre, Ludvig 18. og Karl 10.; Ludvig
Ludvig 4.s hof, og tilknytningen til fyrstehuset Wittelsbach fik stor betydning for hans vej til tronen. Valdemar bliver konge og påbegynder rigssamlingen Hovedparten af Danmark var ved faderens død pantsat til de holstenske grever, Gerhard og Johan. Valdemars storebror
Ludvig 4. Bayreren var tysk-romersk kejser. Trediveårskrigen betød en økonomisk nedgang for München, som først blev overvundet i 1800-t. Byen blev i 1632 besat af Gustav 2. Adolfs svenske tropper og var i denne periode, især under Maximilian
Ludvig 4. Bayreren, der også blev tysk-romersk kejser, forøgede Wittelsbacherne i første halvdel af 1300-t. territoriet med Holland og Brandenburg, der dog hurtigt gik tabt igen, samtidig med at Bayern blev splittet op mellem forskellige sidegrene af slægten