kristologi
lærens anliggende, opgiver man selve læren eller tolker den på en måde, der sprænger den indefra. Det var allerede tilfældet i Martin Luthers lære om, at foreningen af de to naturer i Jesu person (unio hypostatica) fører til, at de
lærens anliggende, opgiver man selve læren eller tolker den på en måde, der sprænger den indefra. Det var allerede tilfældet i Martin Luthers lære om, at foreningen af de to naturer i Jesu person (unio hypostatica) fører til, at de
lære. Samtidig skulle de lokale sognepræster også kontrolleres og i 1737 indførtes ’Generalkirkeinspektionskollegiet”, der som opgave havde følgende: ”Det skulle overvåge, at Guds Ord lærtes tydeligt efter Luthers lære, hindre stridigheder i at opstå, sørge for udøvelse af ordentlig kirketugt
Luthers lære. Ved Elisabeths død 1526 blev børnene taget fra ham. Forsøg på at generobre tronen Først i efteråret 1531 lykkedes det under store vanskeligheder at udruste en stærk flådemagt, men ved ankomsten til Oslo Fjord den 8. november var
statspietistiske biskop Peder Hersleb nedlagde han embedet i 1747, fik ledende stilling hos herrnhuterne i Schlesien og døde siden i Tønsberg i Norge. I Nogle Merkværdigheder, som angaaer Henric Gerner (1772) søgte han at vise herrnhuternes overensstemmelse med Luthers lære.
Lutheraner, (efter reformatoren Martin Luther (1483-1547)), tilhænger af Luthers lære.
Luthers, lære om adskillelsen af den religiøse og den verdslige magt. Fra 1400- til 1600-t. etableredes i Europa gradvis nationalstaten som den afgørende ramme for legitim magtudøvelse, og samtidig styrkedes den centrale fyrstemagt, ofte i skikkelse af en enevældig
Luthers lære anerkendt, at der i visse tilfælde kunne opnås dom til skilsmisse ved de såkaldte tamperretter. I Ægteskabsordinansen af 1582 og senere i Christian 5.s Danske Lov var de vigtigste skilsmissegrunde ægteskabsbrud, svigagtig rømning (desertio localis) og impotens
Urbanus Rhegius, 1489-1541, tysk reformator. Som præst i Augsburg sluttede han sig tidligt til Luthers lære. I 1530 blev Rhegius superintendent (biskop) i hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg og virkede især for de nye evangeliske præsters uddannelse.
Luther opstiller læren om almindeligt præstedømme. Alle er præster, "tjenere, trælle, forvaltere, som skal prædike Kristus, tro og kristelig frihed for de andre". Det indre menneske er frit, men det ydre menneske er en træl. Det færdes i det ydre
flere gange til i den nytestamentlige brevlitteratur. Forestillingen om helliggørelse har i de ortodokse kirker især været knyttet til læren om menneskets guddommeliggørelse, i den vestlige kirke til læren om nåden. Ifølge Luther er helliggørelse en integreret del af retfærdiggørelsen.