Lyngbygård
Lyngbygård, hovedgård (sædegård) 11 km vest for Aarhus, udgået af den nærliggende landsby Lyngby. Den nuværende hovedbygning i bindingsværk er opført 1755 og 1775 oven på de hvælvede kældre fra den tidligere bygning fra 1580'erne.
Lyngbygård, hovedgård (sædegård) 11 km vest for Aarhus, udgået af den nærliggende landsby Lyngby. Den nuværende hovedbygning i bindingsværk er opført 1755 og 1775 oven på de hvælvede kældre fra den tidligere bygning fra 1580'erne.
(Trap Danmark)
Lyngbygård. Tæt ved anlægget løber Lyngbygård Å. Nord for hovedbygningen ligger en stor have med gamle træer og mod øst landsbyen Lyngby med Lyngby Kirke, der i middelalderen hørte under Ring Kloster, ligesom også en række gårde i landsbyen. Efter
(Trap Danmark)
Lyngbygård ligger på Lyngbygårdsvej 25 i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet. Bygningshistorie Lyngbygårds kælder stammer fra en bygning opført af Anne Skram og Christen Munk, der ejede gården i slutningen af 1500-tallet. De lod opføre et stenhus i én
Lyngbygård (Skælskør), hovedgård (sædegård) 6 km nord for Skælskør. Hovedbygningen fik sit nuværende udseende efter en ombygning 1872-73. Lyngbygård blev fra 1600-t. til 1831 og atter fra 1953 drevet sammen med den nærliggende hovedgård Gjerdrup.
Lyngbygård Å, ca. 25 km langt vandløb, der fra Bjarupmose 13 km øst for Silkeborg løber til Aarhus Å vest for Brabrand Sø. Det ca. 130 km2 store, relativt smalle opland er frodigt agerland. Det øvre løb ligger i en
nord for Skælskør, i perioder drevet i fællesskab med den nærliggende hovedgård Lyngbygård. Gjerdrup nævnes 1417; den tilhørte 1760-1919 slægten Qvistgaard. Den nuværende hovedbygning i to etager er opført 1864-66. Gjerdrup og Lyngbygård Godser omfatter 810 ha (1996).
Lyngbygård Å, Voldbæk samt Døde Å. Fra sit udspring i Stilling-Solbjerg Sø følger åen en smeltevandsdal mod nordvest til Tarskov Mølle, hvor den løber mod nordøst ind i den brede Aarhus Ådal. Her blev åløbet i begyndelsen af 1960'erne
Lyngbygård i Skåne i 1575 — Landskrona Slot i forlening i 1576 og blev skånsk landsdommer i 1579. Han fik sæde i rigsrådet i 1581 og forlenedes ved tronskiftet i 1588 med statholderembedet i Norge. Her gennemførte Gyldenstierne flere reformer, før
Lyngbygård opstod heraf omkring 1540. Constantinsborg blev i 1677 oprettet som hovedgård af Constantin Marselis (1647-99) ved ombygning af gården Stadsgård, der kendes fra 1300-t. Vilhelmsborg kendes fra 1486 under navnet Skomstrup; den blev i 1673 ophøjet til
(Dansk Biografisk Leksikon)
Lyngbygård ved Århus, død i Havrebjerg ved Slagelse, begravet i Lyngby ved Århus. Efter at have gået i skole i Århus søgte F. nogle år uddannelse i naturfagene på Polyteknisk læreanstalt, lærte derefter landvæsen bl.a. på Hofmansgave (1855), rejste til