Månemanden
Månemanden er en skikkelse i grønlandsk mytologi. Da en pige ifølge myten engang opdagede, at det var hendes bror, der havde ligget med hende, løb hun med en fakkel op på himmelbuen, hvor hun som Solen stadig forfølges af sin
Månemanden er en skikkelse i grønlandsk mytologi. Da en pige ifølge myten engang opdagede, at det var hendes bror, der havde ligget med hende, løb hun med en fakkel op på himmelbuen, hvor hun som Solen stadig forfølges af sin
Månemanden, der også havde afgørende indflydelse på grønlændernes liv, står klart tegnet. Hans forgæves jagt hen over himmelbuen efter sin tiltrækkende søster, Solen, afstedkom årstidernes og tidevandets skiften samt sælers kønsmodning, ligesom han var kilden til angakok-lærlingens indre lys
Månemanden. Det er inuit-shamanens, angakokkens, opgave under riter at foretage "rejser" til disse guder for at rense dem, så fangstdyrenes vej igen kan være til lykke for menneskene, og kosmos kan genoprettes. Disse riter udfoldes i en hytte i
månemanden) og havånden (Havkvinden) at gribe straffende ind, indtil balancen er blevet genoprettet. Som redskaber til hjælp i deres barske tilværelse benyttede inuit sig, med eller uden hjælp af åndemaneren, tillige af fester, først og fremmest førstegangsfester, hvor det, der
ses en "figur", der i folketroen er kaldt "Manden i Månen" (se Månemanden). Pjerrot skriver til Månen, et motiv, der tages op i fx Ib Michaels roman Brev til månen (1995). Læs mere i Den Store Danske Månen Solen – symbolik
personificeret i Silap inua 'vejrets ejer eller person'. I lighed med Havkvinden og Månemanden bestemte Sila over menneskenes livsbetingelser, men forestillingerne om Sila var mere vage. Ved tabubrud fremkaldte Sila stormfuldt vejr. Læs mere i Den Store Danske inuitisk religion
(Dansk Biografisk Leksikon)
månemand som han illuminerede med hele sin kultur og hele sit sceniske format. Sidste gang han stod på Det kgl. teaters scene var i denne rolle 30.4.1955. Holger Gabrielsen var den typiske karakterskuespiller, forvandlingskunstneren der ustandseligt skifter maske, mæle og
(Historien om børnelitteratur)
månemanden, som nu kan glæde sig over at se på en både smuk, flink og fornuftig måne. I 1970 udgav Ib Spang Olsen Røgen, som forholder sig kritisk til forurening. En far, mor og to børn, dreng og pige, kører
(Symbolleksikon)
månemanden” – for landdyrenes. Hvis der er problemer med jagten, skyldes det et tabubrud i samfundet; bruddet skal genoprettes ved, at åndemaneren kontakter en af de to mytiske figurer og udreder “snavset”, så dyrene igen frivilligt lader sig jage. I græsk
(Symbolleksikon)
Månemanden” en central guddom; han forfølger sin søster Solen, der har begået tabubrud; han straffer menneskers tabubrud og giver dem god fangst, hvis de overholder reglerne. Halvmånen er et centralt islamisk symbol, fx brugt i den islamiske betegnelse for Røde