mødding
Mødding, beholdning af staldgødning eller kompostgødning. Se gødning (gødningsopbevaringsanlæg).
Mødding, beholdning af staldgødning eller kompostgødning. Se gødning (gødningsopbevaringsanlæg).
Møddingen var et statussymbol og lå ofte midt på gårdspladsen. Fra brandforskrifter vides det, at landsbyens bønder skulle yde en brandlidt nabo hjælp med en vis mængde gødning, hvis han mistede sin mødding. I 1702 skabte Frederik 4. forudsætningerne for
møddingen fandtes endvidere enkelte begravelser og ildsteder, men det er usikkert, om man har boet direkte på dyngen. Møddingen, der blev udgravet 1893-97 og 1979-84, er kulstof 14-dateret til ca. 4900-3900 f.Kr. I tilknytning til fundstedet
møddinger i landbruget samt kompost- og affaldsbunker i haver og gartnerier. Her lever larverne af det halvomsatte plantemateriale. Larverne er 3-5 år om deres udvikling. De er gulligt hvide med et brunt hoved og kan nå en længde på
møddinger o.l., det såkaldte gårdbidrag. Vandmiljøplan I Fortsatte iltsvind fremskyndede nye indgreb, og 1987 fik vi den første vandmiljøplan (VMP I). Udledningen af fosfor fra spildevand skulle mindskes med 80 procent, og kvælstof, også fra landbrugets marker, med 50 procent
mødding, og ruget ud af en tudse eller slange. Den kunne dræbes af en væsel, af en hønes galen, af sit eget spejlbillede eller af et menneske, der så den i øjnene, før den så mennesket. Basilisken beskrives i antik
møddingen ved området. Fårevejle Stationsby Sydøst herfor på den tidligere Mellemø i den udtørrede Lammefjord ligger Fårevejle Stationsby med 1822 indbyggere (2017). Stationsbyen opstod ved Odsherredsbanen (1899). I byen ligger flere højteknologiske virksomheder. Fårevejle Stationsby var indtil 2007 administrationscenter for
Grebning, grøft eller forsænkning bag dyrene i staldbygninger; heri opsamles gødningen, og den faste gødning transporteres til mødding, mens ajlen ledes til beholder.
Møddinger, maskiner og uryddelighed er sjældent gengivet. Den typiske årstid er forår og sommer, vinterbilleder er yderst sjældne. I samtiden indgik gårdmalerierne i landbobefolkningens voksende identitets- og standsbevidsthed i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Senere overlevede
møddingen. De indgik derfor i en cyklus, hvor de først fungerede som diger, vægisolation e.l. Lyng og lyngtørv fra heden brugtes også til brændsel mv. Ved tørvegravning fjernedes en del af jordens organiske indhold, og der kunne gå op til