Malaccahalvøen
er en langstrakt halvø i Sydøstasien, der strækker sig fra Bangkok til Singapore; den er 1100 km lang og op til 300 km bred. Det sydligste punkt ved Johorestrædet er også kontinentets sydligste. Den nordlige del af halvøen, ned til
er en langstrakt halvø i Sydøstasien, der strækker sig fra Bangkok til Singapore; den er 1100 km lang og op til 300 km bred. Det sydligste punkt ved Johorestrædet er også kontinentets sydligste. Den nordlige del af halvøen, ned til
Malaccahalvøen (se Kinta), og landet blev hurtigt verdens største tineksportør. Nu er de lettilgængelige forekomster i delstaten Perak opbrugt, og under konkurrencen fra andre lande med lavere udvindingsomkostninger er den malaysiske tinproduktion i 1990'erne kun af marginal betydning. Stater
Malaccahalvøen, Sumatra, Borneo (Sarawak, Brunei, Sabah) og Filippinerne, mens D. grandiflorus er udbredt fra Andamanerne, Myanmar, Thailand, Vietnam, Malaccahalvøen, Sumatra, Borneo og Filippinerne. Arten D. caudatus er opdelt i to underarter, D. caudatus ssp. caudatus forekommer i Filippinerne, D. caudatus
Malaccahalvøens østkyst og nord for Borneo er der fundet mange olie- og gasfelter, som hastigt er under udbygning, mens det går langsommere med prospekteringen omkring Paracel- og Spratlyøerne, dels pga. de store afstande, dels pga. øgruppernes uafklarede tilhørsforhold. Det Sydkinesiske
Malaccahalvøen og delstaterne Sarawak og Sabah på Borneos nordkyst. Landet var tidligere britisk koloni med rolle som leverandør til verdensmarkedet af råvarer som tin, gummi og tømmer. Siden 1970'erne har Malaysia imidlertid været én af verdens hurtigst voksende økonomier
Malaccahalvøen, men opdagelsen af rige tinforekomster i 1840'erne, vedvarende stridigheder mellem kinesiske mineentreprenører og sultaner samt Tysklands interesse i området ændrede dette. 1874-88 intervenerede briterne i Perak, Selangor, Negeri Sembilan og Pahang, der i 1895 blev slået sammen
Malaccahalvøen, Borneo, Filippinerne og øgruppen af øer, der strækker sig fra Sumatra til Ny Guinea. Det er en af de botanisk set mest mangfoldige regioner på Jorden med over 25.000 arter af blomstrende planter, svarende til ca. 10 procent af
Malaccahalvøen; 35.965 km2, 1,44 mio. indb. (2010). Kystsletten mod Det Sydkinesiske Hav krydses af talrige floder fra Pahangs centrale bjerg- og regnskovsområder. Oliepalme- og gummiplantager lå tidligere langs de største af disse og ved jernbanen inde i landet, men
Malaccahalvøen i Det Sydkinesiske Hav, 37.500 indb. (2010). Øerne bebos bl.a. af orang laut-folket, "sø-sigøjnerne", og var tidligere kendt som tilholdssted for sørøvere; nu mere for tømmereksport til Singapore. Der foregår desuden udvinding og eksport af omfattende gasreserver
Andamanhavet, randhav i Indiske Ocean mellem Malaccahalvøen og den undersøiske bjergkæde med øgrupperne Andamanerne og Nicobarerne. Den sydlige del er stærkt besejlet af skibsfarten gennem Malaccastrædet, mens den nordlige del er næsten uden international trafik.