prossekage
Mands Minde: ”mon nogen ægte og ældre Fynbo – Han være sig Høj eller Lav – kan høre ”den gamle Prosse” nævne, uden at Mindet om den tryller Barndommens Juleminder frem i hans Tanker?” Fra middagsret til sød dessert Kagen havde endnu
Mands Minde: ”mon nogen ægte og ældre Fynbo – Han være sig Høj eller Lav – kan høre ”den gamle Prosse” nævne, uden at Mindet om den tryller Barndommens Juleminder frem i hans Tanker?” Fra middagsret til sød dessert Kagen havde endnu
mandlige (mand — land) eller kvindelige (kvinde — minde). Mandlige rim noteres med lille bogstav: a a, kvindelige rim med stort: A A. Urimede linjer betegnes x, X. Sjældnere er de svævende eller daktyliske rim (svævende — bævende). De yndes i limerick-stilen
Mands minde (1999) og Riber ret (2001) om forfatterens personlige og sociale udgangspunkt, om lykkelig og smertefuld kærlighed i et nøjsomt Provinsdanmark, på stor afstand af forfatterens senere miljø og alligevel virksomt som klangbund for hans aktiviteter. De fulgtes i
mands minde". Dette skal ses i lyset af, at den øgede industrialisering i 1800-t.s anden halvdel hastigt gjorde flere traditionelle livsformer forældede og dermed "modne" for museernes interesse. Med dette nye folkemuseumsbegreb øgedes mængden af museer, således at der
Post hominum memoriam er et latinsk udtryk for i mands minde.
Mands minde 2000 Joakim Garff SAK 2001 Kristian Ditlev Jensen Det bliver sagt 2002 Bent Jensen Gulag og glemsel 2003 Jens Andersen Andersen – en biografi 2004 Jørgen Jensen Danmarks Oldtid 2005 Jørgen Leth Det uperfekte menneske 2006 Knud Romer Den
Alstadstenen er en norsk rune- og billedsten fra vikingetiden, nu i Oslo. Den er rejst af Jorunn over hendes mand, men senere genbrugt til minde om en mand, som døde på togt til Gardar (Rusland).
omkom. Ved Frihedsmuseet i København blev i 1996 opstillet et mindesmærke af Knud Nellemose, Såret ung mand, til minde om disse samt andre dræbte danske kommunister under 2. Verdenskrig. Det har ved flere lejligheder været udsat for politisk betonet hærværk.
kong Mausolos, og herskede efter hans død ca. 353 f.v.t. over hele Karien og Rhodos. Til minde om sin mand lod hun opføre et monumentalt gravmæle, Mausoleet i Halikarnassos. Læs mere i Den Store Danske Artemisia 1. Verdens Syv Underværker
minde om fascismens, om mandens beherskelse af jorden gennem arbejdet, om forholdet mellem mand og kvinde og om stedets og jordens bestemmelse af menneskets identitet — alt dette i et sydafrikansk landskab, hvor sorte mennesker kun eksisterer som skygger og karikaturer