Mao Shan
Mao Shan, bjergsystem i Kina ca. 30 km syd for Nanjing i provinsen Jiangsu, især kendt for sin tilknytning til daoismens historie. Mellem 364 og 370 modtog mediet Yang Xi her de åbenbaringer, som kom til at danne grundlag for
Mao Shan, bjergsystem i Kina ca. 30 km syd for Nanjing i provinsen Jiangsu, især kendt for sin tilknytning til daoismens historie. Mellem 364 og 370 modtog mediet Yang Xi her de åbenbaringer, som kom til at danne grundlag for
Mao Shan. Tao blev oprindelig tiltrukket af de poetiske og kalligrafiske kvaliteter i Yang Xis åbenbarede tekster fra perioden 364-370. Han samlede og udgav disse samt redegjorde for deres tekstlige historie i værket Zhen Gao (ca. 499, Erklæringer fra
Mao Shan i årene 364-70 og blev et centralt element i Shangqingtraditionen. Begge versioner er skrevet i syvtegnsvers og giver en poetisk, kondenseret fremstilling af de forskellige aspekter af daoismens fysiologisk-meditative teknikker til opnåelse af udødelighed. Se også
Mao Shan). Sima nød stor bevågenhed fra kejsermagtens side; han indviede kejser Xuan Zong i Shangqingtraditionens meditative metoder. Sima efterlod sig en række værker, bl.a. Zuowang Lun 'Afhandlingen om at Sidde i Glemsel', en håndbog i realisering af den mystiske
foden af Dalou Shan; den moderne industriudvikling begyndte under første Femårsplan 1953-57 med bl.a. sværindustri. I Kinas historie er byen kendt som stedet, hvor Mao Zedong under Den Lange March i vinteren 1935 fik kontrol over parti- og hærledelse.
Shan, bjergområde på grænsen mellem de kinesiske provinser Hunan og Jiangxi; højeste punkt 1841 m. Bjergene har en vigtig placering i moderne kinesisk historie; det var her, Mao Zedong i 1927 oprettede sin første revolutionære base, hvor han udviklede strategien
Den kinesiske histories territorium er ideelt set det moderne Kinas territorium med Taiwan, Hongkong, Macao og øerne i Det Sydkinesiske Hav og naturligvis de store områder mod nord, vest og syd, hvor der bor betydelige ikke-kinesisktalende minoriteter, og hvor