Marianerne
Marianerne, øgruppe i det vestlige Stillehav; se Nordmarianerne.
Marianerne, øgruppe i det vestlige Stillehav; se Nordmarianerne.
Marianerne i det vestlige Stillehav. Den er 541 km2 stor, og der bor 155.000 indbyggere (2000). Lidt under halvdelen af indbyggerne angiver at være af lokal (chamorro) herkomst. Guam er et såkaldt Unincorporated Territory under USA med en enkelt plads
Marianerne, inklusive både Guam og Nordmarianerne, af rundt regnet 80.000 mennesker. Om end det tales i Mikronesien, regnes det ikke som tilhørende den mikronesiske undergruppe af de oceaniske sprog, men betragtes i stedet, ligesom palauisk, som tilhørende til den filippinske
Marianerne. Ti dage senere nåede flåden frem til Filippinerne. Her sikrede Magellan gennem alliancer med bl.a. kongen af Cebu det første spanske fodfæste i det vestlige Stillehav. I april blev han imidlertid dræbt i kamp med de indfødte på Mactan
Marianerne, Marshalløerne, Palau og Yap. Samtidig overtog japanerne de europæiske markeder i Asien, og eksporten tredobledes, således at Japan gik ud af krigen med en væsentlig forbedret økonomi. Men i kølvandet på krigen fulgte social uro og voksende politisk ustabilitet
Filippinske Plade med en hastighed på ca. 3 cm/år. Underskydningen, subduktionen, har stået på siden Eocæn, dvs. i de seneste ca. 50 mio. år. Den tilhørende vulkanisme har resulteret i dannelsen af øbuen Marianerne. Se også dybhavsgrav og dybhav.
Marianerne i 1668, krævede mange menneskeliv som følge af indførelse af nye sygdomme, tvangsforflytninger og tvangskristninger. Efter tabet af Guam til USA i 1898 trak Spanien sig året efter ud af Mikronesien, mens Tyskland og Storbritannien oprettede protektorater på hhv
Marianerne i 1899 blev solgt til Tyskland. Japan afløste efter 1. Verdenskrig Tyskland som koloniherre, og under 2. Verdenskrig var øerne skueplads for blodige kampe for i 1945 at fungere som base for USA's afgørende angreb på Japan (se
Marianerne, der er dannet, hvor Stillehavspladen føres ind under Den Filippinske Plade. Den tredje gruppe udgøres af et stort antal mindre øer især på den indre del af Stillehavspladen. Disse øer er primært opstået ved undersøisk vulkanisme, forårsaget af hot
Marianerne i 1668, og i 1710 havde de omvendt hele befolkningen, der dog i samme tidsrum var blevet voldsomt reduceret. Herefter varede det mere end 100 år, førend katolske missionærer fik fodfæste i andre dele af Oceanien. James Cooks rejser