Marias lovsang
Marias lovsang, se Magnificat.
Marias lovsang, se Magnificat.
lovsange, herunder Marias lovsang Magnificat i vesper, Simeons lovsang Nunc dimittis i komplet og Zakarias' lovsang Benedictus i laudes. Liturgireformen i 1970 medførte ændringer i antallet af tidebønner, som også kendes i den ortodokse, den evangelisk-lutherske og den anglikanske
Marias lovsang (Lukasevangeliet, 1,46-55), benævnt efter det første ord i Vulgataoversættelsen. Den sandsynligvis jødekristne hymne, tillagt Jesu mor, placerer Maria i den gammeltestamentlige fromhedstradition, der ser hen til Gud Herren som de fattiges trøst og hjælper. I den
fra barnløshedens skam. Digtet er egentlig en hymne til Jahve som den suveræne herre, der knægter de stærke og oprejser de svage. Som en kvindelig sang er den enestående i Det Gamle Testamente og peger frem mod Marias lovsang (Magnificat).
Marias lovsang, Magnificat, med antifon. Vesper er den tidebøn, der har været genstand for størst opmærksomhed, hvilket er årsagen til, at såvel salmerne, især til søndagen og til Mariafester, som Magnificat er blevet sat i musik enten i form af
Stabat mater, (lat., efter begyndelsesordene Stabat mater dolorosa Den sørgende moder stod (ved korset)), en lovsang til Maria.
lovsange og lignende) er overleveret i Det Nye Testamente, fx Marias, Zacharias' og Simeons lovsange i Luk., kap. 1 og 2. Afgørende betydning for udviklingen af en folkelig gudstjenestesang fik Afrem Syrer og kirkefaderen Ambrosius i Milano, begge i 300-tallet
bl.a. syndsbekendelse, tre salmer fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, hymnen Te lucis, Simeons lovsang (Nunc dimittis), en række bønner og velsignelse; som afslutning synges én af de fire Maria-antifoner. Læs mere i Den Store Danske katolsk kirkemusik
var en dansk digter, præst, historiker, politiker, pædagog og filolog. Grundtvig er ved siden af Søren Kierkegaard den betydeligste personlighed i 1800-talles danske åndsliv. Med originalitet og styrke gjorde han sig gældende på vidt forskellige felter, der utvungent samledes
(Dansk Biografisk Leksikon)
Marias lovsang, 1988 for pigekor og orgel og Laudate Dominum, 1989 for alt, baryton og orgel Som udøvende kunstner gjorde Leif Kayser sig især gældende som en fornem orgelspiller, og han optrådte hyppigt i ind- og udland i denne egenskab