Marienlyst Slot
Marienlyst Slot er et tidligere lystslot i Helsingør. Frederik 2.s tre etager høje og tre fag brede belvederebygning fra ca. 1588 med udsigt over Øresund blev 1759-1763 udvidet for A.G. Moltke (der blev ejer af slottet i 1758) af
Marienlyst Slot er et tidligere lystslot i Helsingør. Frederik 2.s tre etager høje og tre fag brede belvederebygning fra ca. 1588 med udsigt over Øresund blev 1759-1763 udvidet for A.G. Moltke (der blev ejer af slottet i 1758) af
(Trap Danmark)
Marienlyst Slot i det nordvestlige Helsingør er en velproportioneret, nyklassicistisk bygning fra perioden 1759‑62, anlagt på en hævet havbund med bagsiden op til den oprindelige kystlinjes stejle skrænt. Slottets historie Slottets grund hørte i middelalderen under gråbrødreklosteret Sankt Anna
Marienlyst Slot (1587, udvidet 1759-63); længere ude idrætsanlæg og golfbane. Danmarks Tekniske Museum ligger i det gamle industrikvarter syd for byen; Den Internationale Højskole (stiftet 1919) har hjemme i Villa Sophienlyst (udbygget 1965-67 af Steen Eiler Rasmussen), LO
tagterrasse, en altan på en bygning, en pavillon eller et tårn i en park, fx Frederik 2.s Lundehave i Helsingør fra ca. 1588 (nu midterpartiet i Marienlyst Slot). Belvedere er også et almindeligt slots- og villanavn, på fransk bellevue.
tårnene på Nikolaj Kirke og Helligåndskirken, alle i København. Lundehave, det senere Marienlyst Slot i Helsingør, tilskrives Steenwinckel ligesom herregårdene Berritsgård, Næsbyholm og Orebygård. Fra 1589 forestod han Christian 4.s udbygning af grænsefæstningerne i Bohus, Varberg, Halmstad og Akershus.
en franskinspireret, kraftigere, ofte forgyldt klassicisme. Interiører af Lillie er bevaret på Marienlyst Slot (1791), Liselund på Møn (1792) og Brede Hovedbygning (1795). Fra ca. 1800 virkede J.C. Lillie mest som arkitekt i Lübeck, hvor han blev stadsbygmester i 1813.
tid, hvor der i tilslutning til de nye landskabelige haver ikke sjældent anlagdes frugt- og planteskoler. Mansa anlagde bl.a. landskabshaven på skrænten nord for Marienlyst Slot i Helsingør (ca. 1791) og udgav flere bøger om anlæggelse og dyrkning af haver.
Marienlyst Slot) i Helsingør (1758-1764), Fredensborg Slotshave (1759-1766), Bernstorff Slot og have i Gentofte (1759-1768) samt i København Sølvgades Kaserne (1764-1771) og Det Gule Palæ i Amaliegade (1764-1767). En ombygning af Glorup på Fyn fandt
Slot i Gentofte og Marienlyst i Helsingør, begge påbegyndt 1759. Blandt de københavnske borgerhuse, der ellers fulgte de af Nicolai Eigtved udstukne linjer, byggede Jardin Det Gule Palæ i Amaliegade (1764). Hans borgerhuse fik efterfølgere, men især Bernstorff Slot synes
Marienlyst. Byens centrum følger middelaldergaden Algade mellem ruinerne af Vordingborg Slot med Gåsetårnet og Slotstorvet i øst og banegården i vest. Bycentret er udbygget mod nord. Langs jernbanen findes et ældre villakvarter med bl.a. statsseminariet og VUC. Kvarteret fortsætter mod