Marselis
Marselis, nederlandsk slægt med danske linjer, se Gyldenkrone.
Marselis, nederlandsk slægt med danske linjer, se Gyldenkrone.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Marselis, Adel. Selio og Gabriel Marselis' søster Elisabeth var gift med købmand Albert Baltser Berns. Constantin baron Marselis af Marselisborg var gift med Sophie Elisabet Charisius, datter af diplomaten Peder Charisius. Bibliografi Danmarks adels årbog LH, 1935 II 45-58. Poul
Marselis, 1609-1673, hollandsk storkøbmand, bror til Selio Marselis, blev uddannet i sin fars, Gabriel Marselis d.æ.s (d. 1643), internationale købmandsforretning i Hamburg og boede siden i Amsterdam. Gennem faderen kom han i forbindelse med Christian 4. og
Marselis, 1602-1663, hollandsk storkøbmand, bror til Gabriel Marselis, med hvem han bl.a. drev forretninger. Andre partnere var Poul Klingenberg og Henrik Müller. Marselis, der var opvokset i Hamburg, boede 1631-44 i Amsterdam, derefter i Kristiania (Oslo). Han engagerede
Marselis var arkitekt. Han blev født i Polen og voksede op ved Jan 3.s hof i Warszawa. Christof Marselis studerede og arbejdede i Holland, Düsseldorf og Italien. Herfra kom han ca. 1702 til Danmark, hvor han som kgl. arkitekt
Marselis. Stamfaderen var Jan van Marselis, der levede omkring 1600, og hvis efterkommere grundlagde en vidtomspændende europæisk forretningsvirksomhed. Allerede Gabriel Marselis (død 1643) blev dansk kommissær i Hamburg; sammen med sine sønner, Peter (født 1600), der blev dansk adelsmand i
Marselis (1647-99) ved ombygning af gården Stadsgård, der kendes fra 1300-t. Vilhelmsborg kendes fra 1486 under navnet Skomstrup; den blev i 1673 ophøjet til baroni af Vilhelm Marselis (1645-83). Moesgård blev oprettet som hovedgård ca. 1560, og
Marselis lod en ny hovedbygning opføre i 1677. Den har tilhørt bl.a. kong Frederik 2., slægten Marselis (stamhus 1703-99, fideikommis til 1832) og 1867-1999 slægten Pontoppidan. Fra 1999 ejes gården af familien Holch Povlsen. Den nuværende hovedbygning fra
Marselis. Ernst Brandenburger var virksom fra slutningen af 1680'erne. Han forestod bl.a. opførelsen af herregårdene Stensballegård (ca. 1691-1693) og Clausholm (1693-1699), grundstammen i Frederiksberg Slot (1699-1703) og Ulrik Frederik Gyldenløves Lille Palæ (det nuværende Moltkes Palæ
Brandenburger og Christof Marselis til det kongelige staldpersonale. De rigt smykkede port- og dørindfatninger er tegnet af Christof Marselis og er som resten af huset præget af romersk barok. Den store, trefløjede bygning rummer nu kontorer for Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.