maskerade
maskerader blev forbudt i Danmark fra 1724, men blev fra 1768 igen tilladt på Det Kgl. Teater og fra 1803 over hele landet. Fra 1847 blev der afholdt store maskerader på Casino i København; fx foregår Erik Bøghs stykke Califen
maskerader blev forbudt i Danmark fra 1724, men blev fra 1768 igen tilladt på Det Kgl. Teater og fra 1803 over hele landet. Fra 1847 blev der afholdt store maskerader på Casino i København; fx foregår Erik Bøghs stykke Califen
maskerade i 1711 blev Frederik 4. stærkt betaget af Anna Sophie Reventlow, datter af kongens afdøde storkansler, Conrad Reventlow. Året efter lod han hende bortføre fra hendes hjem, godset Clausholm ved Randers, og blev gift med hende til venstre hånd
maskerader spores også i de hyppige dyre-kor (fx i Hvepsene, Fuglene og Frøerne) og i en spændt dobbelt grundtone af hån og hyldest — idet det falliske omfatter både angrebslyst og avlekraft. Komedien betjener sig, modsat tragedien, af frit opfundet
maskerade (ca. 1704), og af Hendrik Krock, som også deltog i udsmykningen af Fredensborg Slot (opført 1719-21). Tidens mest fremragende portrætmaler, Balthasar Denner, giver et interessant indblik i de højere klassers skikke og tøjmode, som det fx ses i
maskerade (1704) i loftet i Rosen, midtersalen i mezzaninen. Et andet perspektivisk kunststykke er den malede arkitektoniske ramme om slotskirkens alterbillede, "det mirakuløse alter"; både alterbillede og loftsmaleri er udført af Krock. Kirken blev nedlagt 1868, og inventaret flyttet; efter
maskerade ved hans forsøg på i store dyders navn at knægte de kræfter, der altid ender med at være stærkere end han. Ak, hvor menneskeligt, tænker vi med vemodigt overbærende humor og ikke kun komik, idet vi græder og ler
Maskerade (1988) er en billedmættet refleksion over en verden i økologisk og menneskelig opløsning. Tvivlsomme erindringer (1990) fremstiller i symbolske livssituationer længslen som menneskets egentlige rejsekammerat; Nærbilleder (1994) bruger optagelsen af en film som ramme til at vise skinliv og
som en scene for fremvisning af folkelig kultur og såvel fastholdelse som ændring af tradition; og desuden som en slags kunstnerisk kommentar til den sociale verden med dens kulturforskelle og uligheder. Læs mere i Den Store Danske maskerade musik Pride
Maskerade på Grønnegårdsteatret (1991), i monologen Talking Heads og i farcen Hurtigt ind i varmen (begge 1993). Gennembrud i det alvorlige karakterfag fik han med titelrollen i Strindbergs Gustav 3. på Aalborg Teater (1995), hvor det blev til flere klassiske
maskerader og andre julelege, så højt, at der i 1735 under den pietistiske bølge blev udstedt en forordning mod dem, dog med beskeden virkning. I sin komedie Juele-Stue (1724) forsvarer Holberg julestuerne, mens Brorson i sin salme "Bort Verdens