Djævelen
Matth. 13,39) eller Den Onde (Matth. 13,19); ud fra en tolkning af Esajas 14,12 kom navnet Lucifer til. Det Nye Testamentes opfattelse af Djævelen må ses dels på baggrund af Det Gamle Testamente, hvor Djævelen kendes under
Matth. 13,39) eller Den Onde (Matth. 13,19); ud fra en tolkning af Esajas 14,12 kom navnet Lucifer til. Det Nye Testamentes opfattelse af Djævelen må ses dels på baggrund af Det Gamle Testamente, hvor Djævelen kendes under
Matth. dog 16,18: "og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke"). I de synoptiske evangelier (Matth., Mark. og Luk.) er Peter den første, der bekender Jesus som Messias. Alle fire
Matth. 13,55, 2 apostlen Peters navn, før Jesus kaldte ham Peter, Matth. 16,17-18, 3 Simon fra Kyrene (i Nordafrika), den mand, som blev tvunget til at bære tværbjælken af Jesu kors, Matth. 27,32 og Mark. 15,21, 4 Simon
Matth. 7,7-11; 18,19 ff.; Mark. 11,24 f.). Den, der beder i tro, har andel i Guds almagt, men på Guds præmisser; man kan ikke besværge Gud, fx ved mange ord. Førend mennesket beder, ved Gud, hvad
Matth. 19, 12, hvor der står i direkte oversættelse: "... der findes eunukker, som har kastreret sig selv for Himmerigets skyld" (i den autoriserede oversættelse 1992: "...der er dem, der har gjort sig selv uegnede [til ægteskab] for Himmerigets skyld ...") (jf
Matth. 25,41), jf. Joh.Åb., kap. 20, hvor Djævelen styrtes i ildsøen. Heraf udvikledes den middelalderlige forestilling om Helvede (ital. inferno), der fx kan aflæses i mange kalkmalerier, og om Skærsilden. Ved siden af forestillingerne om ilden findes tanken
Matth. 5,45). Men han kan også, som den fortabte søns far gør det, koncentrere regnen om de uretfærdige, hvis det passer ham. Det er Paulus, der er ophav til Bibelens, og verdenslitteraturens, måske mest besættende ord om kærlighed: "Kærligheden
Matth., kap.5-7) til at søge at vende mennesket mod Gud som lykkens ophav. Det hedder bl.a., at "salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud" (Matth. 5,8). Middelalderens opfattelse af lykke Middelalderen igennem opfattedes lykke som
Matth. 14,3-12). Hun blev gift med sin onkel, tetrarken Filip; dels ifølge Mark. 16,1 navnet på en af de kvinder, der påskemorgen var ved Jesu grav. Ud fra Matth. 27,56 er hun identificeret som apostlene Jakobs
de hedenske soldater valgte at slutte sig til de 9.000, hvorfor betegnelsen 10.000 martyrer. Under korsfæstelsen skulle det samme være hændt som under Jesu korsfæstelse langfredag, herunder formørkelsen af Solen fra den sjette til den niende time (Matth. 27,45).