Ludvig Feilberg
Sjælelivet (1896), Om sjælelig Ringhed (1899-1902) og Om størst Udbytte af Sjælsevner (1881). Feilberg beskrev stemninger og følelser på indtrængende måde i en fortrolig og smidig stil, der viser hans evner både som iagttager af det menneskelige sjæleliv og