Mjøsa
Mjøsa er Norges største sø; 362 km2. Den strækker sig 100 km fra Minnesund til Lillehammer i Sydnorge. Hovedtilløbet er Gudbrandsdalslågen, og afløbet sker gennem Vorma, der senere løber ud i Glomma. Den er dyb, indtil 449 m, men flere
Mjøsa er Norges største sø; 362 km2. Den strækker sig 100 km fra Minnesund til Lillehammer i Sydnorge. Hovedtilløbet er Gudbrandsdalslågen, og afløbet sker gennem Vorma, der senere løber ud i Glomma. Den er dyb, indtil 449 m, men flere
Mjøsa, er et bølget landskab med intensiv dyrkning af korn, kartofler, raps og grøntsager. Også langs med elven Glomma er der en del landbrug, men det er nåleskoven, der dominerer helheden. Derudover er der højfjeldsområder; mest kendt er Rondane, hvis
Mjøsa. Den har 21.263 indbyggere (2023). Lillehammer blev anlagt i 1827 på østbredden af Mjøsa, hvor flere industrier slog sig ned tæt ved vandkraften fra elven Mesnas udmunding. Lillehammer var Gudbrandsdalens eneste købstad og udviklede sig til en vigtig administrations
Mjøsa med 29.605 indbyggere (2023). Byen voksede i 1900-tallet i forbindelse med industriudvikling baseret på råvarer fra land- og skovbrug og som jernbaneknudepunkt nord for Oslo. Nu er Hamar først og fremmest handels-, service- og administrationscenter for Innlandet fylke
Mjøsa mellem Hamar og Lillehammer i Sydnorge; 4.510 indbyggere (2023). Gennem byen løber Moelva, hvis vandkraft var basis for byens opståen og vækst. Stor produktion av modulhuse og limtrækonstruktioner, nogen mekanisk industri. Lige syd for byen forbindes Mjøsas øst- og
Mjøsa, og i landskabet mellem disse veksler store skovområder med åbne landbrugsarealer. Mod vest ligger det ligeledes skovrige Valdres, og mod øst den brede Gudbrandsdal. Længere mod nord hæver landskabet sig over trægrænsen, og her findes store vidder og fjeldmassiverne
Mjøsa (1969) og Lørdagskveldsviser (1971) udkom i store oplag. En række eventyrbøger om Teskekonen siden 1957 er oversat til dansk. Hans børneviser findes bl.a. i Musevisa (1949) og Teddybjørnen og andre viser (1951). Romanen Trost i taklampa (1950) er filmatiseret
Mjøsa N for Hamar med 10.919 indbyggere (2020). Det er en ret ny by, vokset op omkring jernbanen og med industrier, der udnytter elven Brumundas vandkraft. Flere fabrikker bruger lokale råstoffer, især træ, og byen er servicecenter for et forholdsvis
Mjøsas vestbred; 28.494 indbyggere (2023). Gjøvik er en ung by med gader, der skærer hinanden i rette vinkler, og med kun få gamle træhuse. Den voksede op i sidste halvdel af 1800-t. omkring Hunnselvas udløb, hvor fabrikkerne udnyttede vandkraften
Mjøsa. Dalen er skabt ved gletsjererosion og er i den sydlige del overvejende bred og åben. Terræn og jordbund skifter en del, og landskabet veksler mellem intensive landbrugsområder og tætte nåleskove. Pga. lævirkningen fra fjeldene mod vest har store dele